COBE udstiller i Berlin

cobe OurUrbanLivingRoom Aedes 05 creditRasmusHjortshoejCOASTDen nordhavnske arkitektvirksomhed Cobe har netop åbnet udstillingen 'Our Urban Living Room' i det verdenskendte arkitekturgalleri Aedes Architecture Forum i Berlin.

Udstillingen åbnede fredag 17. januar ved en event med taler af bl.a. Cobes grundlægger, Dan Stubbergaard, den danske ambassadør i Tyskland, Friis Arne Petersen og Aedes grundlægger, Kristin Feireiss.

cobe OurUrbanLivingRoom Aedes 09 creditRasmusHjortshoejCOAST'Our Urban Living Room' tager sit udgangspunkt i bogen af samme navn og har fokus på arkitektvirksomheden Cobe, der siden grundlæggelsen i 2006 har fået et stort gennembrud både herhjemme og internationalt. Med udstillingen opfordrer Cobe til at opleve byen fra et andet perspektiv; som en udvidet dagligstue, hvor grænsen mellem det private og offentlige rum udviskes. Udstillingen viser udvalgte Cobe-projekter, der tilsammen fortæller en historie om Københavns arkitektoniske udvikling, og om hvordan den udvikling og forandring har påvirket folks levevilkår.

Gæsterne inviteres til at træde ind i Cobe’s kæmpestore træreol, der indeholder modeller, billeder, tekster, tegninger og meget andet, og som de besøgende kan kravle ind i, mærke på og lytte til. Bogen ’Our Urban Living Room’ står i reolen rundt omkring i udstillingen, og udstilling og bog går på den måde hånd i hånd.

Bogen ‘Our Urban Living Room’ udkom i 2016 i forbindelse med Cobes store udstilling af samme navn på Dansk Arkitektur Center, der kunne opleves fra oktober 2016 til januar 2017. I den korte periode fik udstillingen mere end 22.000 besøgende og høstede flotte anmeldelser både af nationale såvel som internationale medier. I 2018 blev udstillingen vist på Laituri i Helsinki. 

Udstillingen vises fra den 18. januar 2020 – 29. april 2020 hos Aedes Architecture Forum, Christinestr. 18-19, 10119 Berlin. Udstillingen har gratis entré.
Fotos: Rasmus Hjortshøj – COAST.

Debatmøde hos COBE: Skovbro og van Deurs

Til debat om æstetik og byliv

 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN