Det skal være lettere at bade i havnen til sommer

mette annelie rasmussen 2019Når solen skinner, vil vi alle gerne ud af lejlighederne. Have noget frisk luft og gerne en dukkert. Mange københavnere har aflyst turen sydpå i sommerferien på grund af Covid 19-krisen og kommer i stedet til at være i København over sommeren.

Samtidig må vi nok også regne med, at vi skal holde afstand til hinanden i en rum tid endnu. 

Derfor mener jeg, at vi skal give københavnerne bedre mulighed for en god sommer i byen. Jeg har derfor foreslået, at vi skal åbne midlertidige badezoner mange steder i havnen henover sommeren. Vi skal give københavnerne kortere til en dukkert i havnen under sikre forhold. 

Forbud og zoneinddelinger, som vi har set på Islands Brygge, kan blive nødvendige for tiden, når mange mennesker samles i det gode vejr. Men jeg vil nu hellere gå den anden vej og give mere plads, så københavnere og gæster kan udfolde sig og få en dukkert i havnen, samtidig med at vi kan overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer. 

Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden, og med behov for afspærringer, opsyn og test af vandkvalitet er det ikke gratis. Vi har derfor opfordret vores politiske kolleger i de andre partier på rådhuset til at være med til at finde pengene nu, så der kan stå flere badezoner klar til sommer. 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN