Marmormolens fysioterapeuter er i gang igen

fysio marmormolenNordhavn har fået en klinik for fysioterapi, hvor der er fokus på både behandling og træning, nu hvor de endeligt er kommet i gang igen.

Det har unægtelig været en stille start for Fysiocompany på Marmormolen. De to indehavere Frode Rekstad og hans hustru og partner Christina Dam Rekstad åbnede forretningen i februar efter en større renovering af lokalet, men så lukkede de igen sammen med resten af Danmark i marts. Tidligere har de haft klinikker på Bornholm og i City, og de har mere end 20 års erfaring som fysioterapeuter, men nu lægger de kræfterne i noget mindre.

"Nordhavn var en drøm, fordi det er et område i vild udvikling, og vi har travet hele Nordhavn igennem for at finde de perfekte lokaler," siger Christina.

Det har de fundet, for på Marmormolen er der to behandlingsrum og en lille ”sal”, hvor der kan dyrkes holdtræning. Og så er det i stueplan, så der er nem adgang for alle.

"Men fremfor alt er det tæt på vandet, og det var et stort ønske, for det er så sundt for nervesystemet," siger Christina.

Specialister på stribe
Hendes mand, som er nordmand, er også glad for lokalerne, som de i alt seks fysioterapeuter arbejder i.

"Vi er seks selvstændige fysioterapeuter med forskellige kompetencer og specialer. Jeg er for eksempel uddannet inden for idrætsfysioterapi og speciale i sportsskader, mens andre er gode til ryg og nakke. Vi samarbejder alle sammen, så der kan være fire øjne på en patient i stedet for kun to," siger han og suppleres af Christina.

"Vi henviser patienter til vores behandlere efter deres speciale – ikke kun efter hvem der har første ledige tid i kalenderen."

Holdtræning
Desuden er der holdtræningen, som består af små hold på max seks personer inden for både efterfødsel og pilates, men der er også løbehold og meget andet på programmet, ligesom man kan få personlig træning på stedet eller hjemme hos sig selv. Kombinationen af træning og behandling er nemlig afgørende hos fysioterapeuterne på Marmormolen.

"Det er ikke alt, der kan trænes væk, så vi kombinerer træning og behandling, og vi er meget hands-on," fortæller Frode Rekstad. 

Fysiocompany har ikke faste åbningstider, men har åbent hver dag, og man kan booke en aftale, som de passer en fra morgen til aften.

DFDS flytter til nyt domicil på Marmormolen

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN