Cykler I til skole? 

mette annelie rasmussen 2019Efter en noget underlig sommerferie i skyggen af COVID19 begynder skolerne igen. Det er ikke helt hverdag, som vi kender det, men det at begynde i skole efter ferien er altid spændende. Helt specielt er det naturligvis, hvis det er første gang, men det er også spændende at begynde igen efter ferien, se vennerne og finde ud af, hvad der nu skal ske.

For Radikale venstre er det vigtigt at alle Københavns børn får en god skolestart og skolegang og at børn kan færdes trygt på cykel til og fra skole. 

Hvis vi vil sikre at fremtidens voksne københavnere bruger cyklen som primære transportmiddel til at komme rundt i byen, skal vi på Rådhuset sikre, at man kan færdes trygt på cykel. Vi skal have anlagt cykelstier, der hvor der mangler, og så skal vi tænke trafikdelen sammen med skoledelen. 

Når vi fx planlægger en ny skole i København, udvider med flere skolespor eller renoverer en eksisterende, skal vi huske at afsætte budget til anlæg af sikre skoleveje. 

I slutningen af august sætter partierne på Rådhuset sig sammen om budget 2. Her vil Radikale arbejde for flere sikre skoleveje komme på budgettet. Når vi beder forældre og børn om at cykle mere, har vi på Rådhuset også et ansvar ift. at sørge for sikre skoleveje.   

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN