Langsommere ambulancer i København!

niels e bjerrumDet var med stor bekymring, at jeg i sidste måned kunne læse to artikler på Beredskabsinfo.dk som fortæller at Region Hovedstaden har de langsomste ambulancer, og at responstiden på udrykningerne i København var mere end fordoblet efter akutberedskabet i Region Hovedstaden overtog ansvaret for ambulancedriften.
Det bekymrer mig meget som folketingskandidat, som lokalpolitiker i København, men mest som borger i vores Dejlige hovedstad. Jeg går til valg på at være den stærke stemme, som hovedstaden mangler i folketinget, og dette vil jeg naturligvis arbejde for, at vi finder en løsning på.
Det er også derfor, at jeg indledningsvis har stillet spørgsmål til vores Sundheds- og Omsorgsborgmester i København om, hvad hendes holdning er til denne store forringelse for hovedstadens borgere.
Det kan på ingen måde være rigtigt, at københavnerne skal have så forringede vilkår fordi Region Hovedstadens akutberedskab har overtaget opgaven fra kommunerne, det er ikke acceptabelt.

 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN