Er der liv derude?

bob lazar area 51 and flying saucers 1Med nye, offentliggjorte UFO-videoer er forskeren Bob Lazar blevet genstand for stor hype med en dokumentar, der giver oprejsning til manden, der påstår at have arbejdet med flyvende tallerkener.

4stjernerTitel: Bob Lazar: Area 51 & Flying Saucers. Instruktør: Jeremy Corbell. Medvirkende: Bob Lazar, Mickey Rourke, George Knapp, Jeremy Corbell. Varighed: 126 minutter. Premiere: 2018. Kan lige nu ses på Netflix

Nu hvor biograferne og alle andre af storbyens lokkende, overfladiske og neonblinkende tilbud er lukket ned, er jeg begyndt at dykke ned i tilværelsens mystifistiske baner. I april måned offentliggjorde Pentagon tre videoer med udentificerede flyvende objekter filmet af piloter, og jeg spurgte mig selv: Havde ham UFO-tossen Bob Lazar ret? Altså fysikeren der i 1989 stillede sig op i amerikansk tv og fortalte, at han havde arbejdet ved den hemmelige militærbase Area 51 i Nevada-ørkenen, på et sted kaldet S4, hvor han skilte en UFO ad. Han blev en superstjerne i 90’ernes UFO-miljø og sidenhen glemt.

Nu har Jeremy Corbell, der både er modeskaber, kunstner og dokumentarisk med blik for det utrolige, og det bliver vitterligt utroligt, lavet en undersøgende dokumentar, der tegner et portræt af Bob Lazar, der stadig står ved sine påstande. Filmen har også masser af arkivmateriale med interview fra 90erne og Mickey Rourke som fortæller!

Med tattoos og gråt seniorhipsterskæg besøger Corbell Bob Lazar flere gange. Lazar lever i dag et dag et stille liv med sine kone i en typisk amerikansk forstad, og sammen sælger de kemikalier. Lazar ligner sig selv med store fysikerbriller, et nørdet sprog og en punket “jeg er ligeglad med, om du tror mig-”attitude. Han siger selv, han ikke kan bevise sine påstande om UFO’er, men at han er nødt til at fortælle folk sandheden om den teknologi, USA er i besiddelse af.

Men sandhed er som bekendt altid til diskussion. Problemet er, at Lazar heller ikke kan bevise, at han har været ansat på det berømte New Mexico-laboratorium Los Alamos, ikke engang at han har to master-grader i Fysik og Elektronisk Teknologi. Årsagen til manglende beviser er, at regeringen har slettet ham fra årsbøgerne, selv hans fødselsattest, lyder det fra Lazar, der dog heller ikke selv fremviser dokumentation.

Corbell interviewer så George Knapp, den undersøgende og prisvindende journalist, der lækkede historien om fysikeren i 89, og vandt en pris for historien. Knapp er i øvrigt også filmens producer og bekræfter, at Lazar taler sandt om sine arbejds- og uddannelsesforhold. At han har talt med kolleger, chauffører og venner, der bekræfter Lazars historie. At han har talt med institutioner, der bekræfter, at S4 findes og spørger os, hvordan i alverden Lazar skulle kende til en mand som Mike Thigpen, som lavede sikkerhedstjek for militæret? Spørgsmålet er så, om vi tror på Knapps research-evner.

Uanset er det en dokumentar, der vækker ekstrem nysgerrighed, hvis man ellers er UFO-interesseret. På nettet har Lazar masser af følgere, men også alt for mange, der “debunker” hans historie, som har baggrundstjekket Lazar og i modsætning til Knapp ikke kan finde hold i påstandene. Men den slags negativitet vader Corbell ikke for meget i - han vil hellere vist hellere have os til at tro, og det er sgu helt fedt, for verden lidt er mere spændende med mytomaner og utrolige tænkere.

3 korte fra filmens verden

Ny doku om Velvet Underground
Instruktøren Todd Haynes, kendt for den Oscarvindende road movie Carol og Bob Dylan-portrættet I’m Not There, er på vej med en doku om bandet, man siger, der fik alle deres få tusinder lyttere i 60’erne til at starte et band i 70’erne. Velvet Underground, med Lou Reed og John Cale, er enhver rockconnoisseurs favorit. De nåede at udgive fire album med eksperimelt, hårdtslående protopunk, inden både Cale og Reed gik solo. Dokumentaren skulle bestå af en masse sjældne og gamle optagelser, så man kun glæde sig. Forhåbelig er der også et genhør med fede numre som I'm Waiting for the Man og Sister Ray

The Mandalorian er favorit blandt netpiraterne
Det skriver Filmz.dk. Således er Star Wars-serien den mest ulovligt downloadede serie i 2020. Serien, der følger dusørjægeren Mando rejse fra planet til planet altid med nye opgaver og en baby-Yoda under armen, vækker opsigt med sine tydelige referencer til både spaghettiwesterns og gamle Kurosawa-samurai-film. Selvom den har sine corny Disney-øjeblikke og ofte er liiidt for Middle of the Road, er den på grund af sine historiske forbilleder bestemt værd at se. 

Drukfilm på vej
Er man til rendestenslitteratur, værtshuse og beskidt realisme er det bare om at glæde sig. Hybriddokumentaren Bloody Nose, Empty Pockets om en sidste aften på en bar i Las Vegas er på vej. Hold øje.

DEBAT:

MERE DEBAT:

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK