346 krydstogt-anløb i år

krydstogt cmpI 2019 vil de danske krydstogthavne sætte ny rekord med over 1,2 mio. gæster. Antallet af anløb i København stiger til 346, mod 343 i 2018.

Det oplyser Wonderful Copenhagen i en pressemeddelelse.
I hovedstaden strækker krydstogtsæsonen sig i år over mere end 200 dage, fra start april til sidst i oktober. Desuden kommer der julekrydstogt i december.

En stor del af krydstogterne i Østersøen både begynder og slutter i København. I 2019 er der 158 krydstogter, hvor gæsterne både begynder og slutter rundrejsen i København. Turisterne bruger typisk nogle dage i København før eller efter deres krydstogt, og rejser til og fra byen via Københavns Lufthavn.

Wonderful Copenhagen oplyser også, at Østersøen er den region i verden, der har de strengeste miljøkrav til krydstogtskibe. Grænseværdien for udledningen af svovl var indtil 2015 1,0 %, men blev 1. januar 2015 nedsat til 0,1 %.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN