Sejlsportens Formel 1 kommer til Nordhavn

sail gp a1Sejlsportens svar på Formel 1, SAIL GP, lægger et af sine stævner i København. Københavns Kommune har sagt ja tak til at være vært, og støtter eventet med 2,7 mio, kroner. Dermed er det sikkert, at der til september bliver sejl-race ud for Oceankaj i Nordhavn med anslået 15.000 tilskuere.

SAIL GP sejles i lynhurtige katamaraner, som svæver over vandet på såkaldte 'foils'. Det internationale Grand Prix består af syv stævner med deltagelse af syv af verdens førende sejlsportsnationer. I december 2019 blev Danmark optaget som en af de syv nationer, efter at tidligere OL-guldvinder Jonas Høegh-Christensen havde skaffet bl.a. Rockwool som sponsor.

Og nu er det så besluttet at et af stævnerne skal foregå lige ud for Oceankaj i Nordhavn. Et flertal i Københavns Kommunes økonomiudvalg har onsdag 22. januar vedtaget at støtte stævnet med 2,7 mio. kroner fra kommunens Mega-eventpulje. Det bekræftes af BR-medlem Jonas Bjørn Jensen (S) ifølge TV 2 Lorry. Sidste år afviste politikerne en lignende ansøgning om at afholde SAIL GP i København. Dengang søgte arrangørerne om et tilskud på 6,12 millioner kroner.

Stævnet skal afholdes ud for Oceankaj i Nordhavn i weekenden 11. og 12. september. Bådene vender helt inde ved land, så de kan opleves på tæt hold af de cirka15.000 tilskuere. 

SAIL GP har en målsætning om at være et fuldstændig CO2 neutralt event i 2025. En aftale man har lavet med UNFCCC Sport for climate action. 

Lige nu det danske SAIL GP team på i alt 19 danskere i New Zealand for at lære bådtypen at kende og udtage det endelige hold. 30-årige Nicolai Sehested er rorsmand og de i alt fem gaster er ved at blive udtaget. Hele den danske SAIL GP trup er på 19 mand.

"Vi har sat et rigtigt godt hold rundt om teamet, som gør det muligt for sejlerne at yde deres bedste," forklarer Jonas Høgh-Christensen, som selv er team manager, ifølge Minbaad.dk.

sail gp imagesOm båden F50 one design:

  • 15 meter lang
  • 8,8 meter bred
  • Tre vinger: 24 meters, evolving to a 18m heavy air wing and a 28m light air wing
  • 5 mand om bord, helmsman, wing-trimmer, flight controller and two grinders
  • Vægtgrænse 438 kilo (gennemsnit 87.5 kg per sejler)
  • Vægt 2,5 ton - i kulfiber
  • Topfart: 53 knob
  • On board camera: 3
  • On board mikrofoner: 3

sail gp rolexDeltagende nationer:

  • Great Britain
  • United States
  • Australia
  • Denmark
  • France
  • China
  • Japan

Stævner:

  • Sydney
  • San Francisco
  • New York
  • Cowes
  • Copenhagen
  • Marseille

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN