Københavns nye læsefest for børn

laesefest pressefoto216. marts åbner børnelitteraturfestivalen ”Vi <3 bøger” dørene og inviterer Københavns børn og deres voksne indenfor på Københavns Biblioteker til ni dages læsefest

Københavns helt nye festival for børnelitteratur, ”Vi <3 bøger”, skydes i gang på lørdag på samtlige biblioteker i byen. Under temaet ’Fantastiske fortællinger’ afvikles der fra den 16.-24. marts over 170 arrangementer for børnefamilier, daginstitutioner, skoler og fagprofessionelle.

Festivalen arrangeres af Københavns Biblioteker og henvender sig til børn i alderen 2-12 år og deres voksne.Børns læselyst og begejstring er festivalens omdrejningspunkt, hvor en række af landets største børnebogsforfattere vil læse op fra og fortælle om deres værker, og det vil være muligt at gå på opdagelse i et væld af workshops, booktalks, teaterforestillinger og filmvisninger.

"Litteratur er et stærkt kort i mødet mellem børn og kultur. Fællesskaberne inden for litteraturen er mange og forskellige, vi kan både være sammen eller hver for sig om at dykke ned i en god bog, uanset om vi rives med af sci-fi-historier om fjerne galakser eller bliver klogere på dyrelivet i regnskovene. Derfor er jeg også rigtig stolt over, at vi i år for første gang kan byde velkommen til Vi <3 Bøger,” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).

Festivalleder Tanne Søndertoft glæder sig også til premieren og de muligheder som festivalen rummer:
”Jeg håber det bliver en stor fest med masser af begejstring og gode læseoplevelser. Vi fejrer den gode børnelitteratur, fantastiske fortællinger, og gode læseoplevelser for børn. Festivalen skal stimulere læselyst. Det er ikke bare festivalens formål, men også den strategi vi arbejder ud fra på Københavns Biblioteker. Tidlig og vedvarende sprogstimulering styrker børnenes indlæringsevne, hvilket gavner dem i skolen. Det er en opgave vi som biblioteker gerne understøtter på børneområdet.”

Readathon med overnatning
På Østerbro Bibliotek afholdes der fra fredag 15. marts om eftermiddagen til lørdag formiddag Readathons for børn fra 10 år og op. Der er happenings, nattequiz med lommelygter, præmier til dem der svarer rigtig på flest spørgsmål, bogløb, filmvisning (med litterært forlæg), pizza, saftevand og morgenmad lørdag morgen. Undervejs tælles der op hvor mange sider de enkelte deltagere har læst, og på bestemte tidspunkter skyper vi mellem de deltagende biblioteker i København for at se hvordan det går med læsningen.
Østerbro Bibliotek fredag den 15. marts fra kl. 16 til lørdag morgen kl. 9

Lene Kaaberbøl
Også på Østerbro Bibliotek kan man møde Danmarks store, internationale fantasydronning i interview med to unge piger fra podcasten YAS. Og så er det også Lenes fødselsdag, så mon ikke, der kommer til at ske noget særligt festligt til dette arrangement? 
Østerbro Bibliotek, søndag den 24. marts kl. 11-12
(https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/boern/len-kaaberboel)

Flemming Quist Møller fortæller eventyr
Oplev legenden, tegneren, forfatteren Flemming Quist Møller fortælle eventyr for børn og barnlige sjæle på Københavns Hovedbibliotek, søndag den 17. marts kl. 11-12
(https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/boern/flemming-quist-moeller-fortaeller-eventyr)

Mød de nominerede til Kulturministeriets børnelitteraturpriser
Læsefesten hylder alle de nominerede til årets illustrator- og forfatterpriser. Hovedbiblioteket byder på et glas vin og en snack og de nominerede fortæller alle om sig selv, deres arbejde og det værk, de er nomineret for.
Københavns Hovedbibliotek, tirsdag den 19. marts kl. 19-21
(https://bibliotek.kk.dk/arrangementer/litteratur-og-lyrik/faglig-fyraften-kulturministeriets-boernebogspriser-2019)5. Lene Kaaberbøl interviewes af YAS – Young Adult-pigerne bag bibliotekspodcasten

Fakta om børnelitteraturfestivalen Vi <3 bøger 
Vi <3 bøger er Københavns nye børnelitteraturfestival arrangeret af Københavns Biblioteker. I 2019 afholdes festivalen for første gang med over 170 arrangementer hen over 9 dage i marts. Vi <3 bøger har fokus på at fejre litteraturen og læselysten hos børn og bidrage til gode læseoplevelser.
Festivalen henvender sig til børn og børnefamilier op til 12 år, daginstitutioner, skoler og fagprofessionelle.Programmet headlines af syv fantastiske fortællere: Lene Kaaberbøl, Kim Fupz Aakeson, Josefine Ottesen, Kenneth Bøgh Andersen, Jan Kjær, Jennifer Bell og Adam O., som alle vil fortælle levende om deres bøger, figurer og karakterer foruden at de vil tegne og inddrage publikum. Disse syv forfattere og mange flere kan opleves rundt omkring på Københavns Biblioteker i løbet af festivalen.
Hvor: På alle Københavns Biblioteker, se oversigt over bibliotekerne her: https://bibliotek.kk.dk/biblioteker
Hvornår: 16.-24. marts
Hvordan: Fri entré til de fleste arrangementer. Til betalingsarrangementer findes priser og billetbestilling på bibliotek.kk.dk/vielsker eller på facebook/vielskerboegerkkb
Hjemmeside: https://bibliotek.kk.dk/vielsker
Facebook: facebook.com/vielskerboegerkkb
Instagram: @vielskerboeger

 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN