Tomt lokale får besøg af en kunstner

soeren koefoed kunstnerSandkaj 19 har længe haft et tomt lokale i stueetagen. Nu er en kunstner kommet til Nordhavn, og det er Søren Koefoed.

Faktisk kommer han helt oppe fra Græsted-egnen, men eftersom hans mor bor i Nordhavn, hørte han om det ledige lokale.
"Hun spurgte ejeren, om jeg måtte leje mig ind, og jeg tror, det kan skabe noget energi, at jeg er her," siger Søren Koefoed.
Han er billedhugger og arbejder i alt fra granit til stentøj og 3D-printet PLA, som er et biovenligt plastikmateriale, ligesom han også tegner og maler. Lige for tiden er det især yoga-figurer i 3D-print, han gør sig i, og når de er fremstillet, tegner han dem efterfølgende.
Yoga er nemlig en af hans egne store lidenskaber, som han dyrker ofte og på højt plan.
Faktisk arbejder Søren Koefoed i alle materialer, der falder ham ind: "Jeg synes, alle materialer er interessante med deres begrænsninger og muligheder".

Inspiration fra naturen i Græsted
I øjeblikket er han mest optaget af forholdet mellem dyr, mennesker og teknologi, og det er det, salgsudstillingen på Sandkaj drejer sig om.
Men inspirationen kommer fra hjemegnen.
"Jeg flyttede på landet i 1994, for jeg ville ud i naturen og finde mit autentiske udtryk som kunstner. Når man skal det, er det vigtigt at bo fredeligt, og naturen er min evige inspiration", siger Søren Koefoed, som håber på at se mange kunder på salgsudstillingen i Nordhavn.

Udstillingen har åbent onsdag kl. 15 - 19 samt lørdag kl. 11 - 15. Der holdes en 'midtvejsreception' fredag 10. maj kl. 17 - 19. Udstillingens sidste dag bliver torsdag 22. maj.
Det planlægges, at den sidste uge af pop-up galleriet frem til 31. maj skal vise værker af billedkunstner Inge-Lise Koefoed (f. 1939).
Denne periode vil starte med en fernisering fredag 23. maj kl 17 – 19.
Se mange af værkerne på instagram.com/sorenkoef.

kunst soeren koefoed 3kunst soeren koefoed 3kunst soeren koefoed 3

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN