Bibliotek af træ på Jagtvej?

bibliotek traehus oebrohusDer er ikke udsigt til, at Nordhavn får sit eget bibliotek foreløbig. Men på Jagtvej vil et boligselskab opføre et helt nyt træhus med moderne bibliotek i stueetagen.

Østerbro bliver i dag betjent af Østerbro Bibliotek og Øbro Jagtvej Bibliotek. Hvad angår Nordhavn, er der i kommunens budget for i år afsat 9,5 mio. kr. til planlægning af en ny skole i Nordhavn med bibliotek og idrætshal. Den skal en dag - med tiden - anlægges på Levantkaj.
Men der kommer flere og flere indbyggere på Østerbro og i Nordhavn, så der er behov for en udbygning af bibliotekerne nu. Desuden er Øbro Jagtvej Bibliotek nedslidt og uhensigtsmæssigt indrettet.

traehus byggeri arkitekturValget træffes 2. maj
Kommunen arbejder med tre mulige placeringer af et nyt bibliotek: ved Kulturcenter Kildevæld, ved Svanemøllehallen eller som et nybyggeri på Jagtvejsgrunden. 2. maj, drøftede Kultur- og Fritidsudvalget placeringen af det nye bibliotek. Forinden havde biblioteksstrukturen været i offentlig høring på Østerbro. Østerbro Lokaludvalg anbefaler, at der laves bibliotek i Kulturcenter Kildevæld.
"Hvis der ikke skal flere biblioteker på Østerbro, er det for Lokaludvalget mest oplagt at bygge ud på Kildevæld og dermed styrke det nye kulturcenter som nyt lokalt kulturelt og socialt center og mødested," skriver lokaludvalget i sit høringssvar.
Kultur- og Fritidsudvalget tog ikke endelig stilling til spørgsmålet 2. maj men anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at foretage yderligere undersøgelser, hvori også en kombinationsmodel (Kulturcentret Kildevæld og Svanemøllehallen) indgår.

LÆS OGSÅ: Hvornår får Nordhavn sit første træhus?

Kan sælge den nuværende bygning
På Jagtvej er der mulighed for at placere et bibliotek i et nyt byggeri som boligselskabet AKB vil opføre. AKB tilbyder at købe den nuværende bygning af kommunen og opføre et seksetagers byggeri i træ, hvor der kan være bibliotek i stueetagen. Repræsentanter fra AKB og Øbrohuset har haft foretræde for udvalget, og afleveret alle deres argumenter. Placeringen er bedre i forhold til befolkningstæthed og transportmuligheder, mener de. Blandt andet åbner metrostationen Poul Henningsens Plads på nabogrunden senere i år.

Træhus med almene boliger
"Hvis kommunen vil sælge grunden til AKB, så bygger vi biblioteket. Kommunen sparer (ifølge kommunens egne tal) ca. 35 mio. kr. i anlægssum og tjener samtidig på grundsalget", skriver AKB/Øbrohuset i et brev til Københavns Kommune.
"Samtidig får kommunen hjælp med at løse boligmanglen i en tid, hvor byen vokser", mener AKB.
Øbrohus og AKB vil over biblioteket opføre almene boliger. AKB har fået udarbejdet et projekt for et træhus i seks etager. Det er ikke det endelige forslag, men tanken er at bruge det nye byggemateriale CLT - krydslamineret tømmer.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN