Live-kunst, champagne og pulled pork

adorno john black

Co_Temporary-galleriet i Den røde by lagde i weekenden kvadratmeter til en fest. Arrangørerne håber at kunne få flere til at komme og se på kunst i Nordhavn.

Lørdag aften var der fest i galleri-kollektivet Co_Temporary i Århusgade 120. Det var galleri-duoen Adorno, som inviterede indenfor. Til dagligt har en række kunstnere og kreative virksomheder deres gang i huset, som derfor omtales som en ”hub” af de to Adorno-grundlæggere.
”Det er i virkeligheden vores galleri, men vi inviterer vores legekammerater til at komme og arbejde og udstille her. Vi vil også gerne have, at folk bare kommer forbi og er her,” siger den ene af grundlæggerne, Martin Clausen.
Denne aften var dog særlig, idet der var bar med bobler og vin, og så havde Claus Meyer laver spicy coleslaw med pulled pork samt syltede blommer med mynteskum til gæsterne. Musikken var i begyndelsen af aftenen en festlig blanding af Sade, Bob Marley og mange andre, inden en DJ tog over senere på aftenen.

adorno stifterePermanent sted på vej
Adorno er et online-galleri for kunst, design og kunsthåndværk, og det åbnede i december 2018. Faktisk har online-galleriet 850 værker fra hele verden i galleriet, og de 100 af dem er pt udstillet i Co_Temporary. Det er dog ikke et varigt forhold, for By & Havn har kun udlejet de 450 kvadratmeter udstillingslokaler, atelierer og kontorer til Co_Temporary og Adorno midlertidigt. Kristian Snorre Andersen og Martin Clausen, som står bag Adorno, arbejder derfor hårdt på at få et permanent sted i Nordhavn, hvor der kan udstilles kunst og design.

Live performance
Foreløbigt foregår det i huset i Den Røde by, hvor der er åbent på de fleste hverdage og i weekenden efter aftale, hvis man har lyst til at kigge sig omkring og se blandt andet et materialebibliotek eller nogle af John Blacks store abstrakte malerier.
adorno champagneBlack var den store stjerne lørdag aften, idet han stod for aftenens live performance. Han skulle male et af sine malerier på et stort lærred foran publikum, og det var noget, der bekymrede den ellers rutinerede kunstner lidt.
”Jeg er altid nervøs til den slags, selv om jeg har prøvet det et par gange før. Men så snart jeg er i gang, forsvinder nervøsiteten,” sagde han til Nordhavn Avis, inden han tog de første strøg med malingen.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN