Digitale arkitekturoplevelser

DAC R Hjortshoj formgivningI disse coronatider tilbyder Dansk Arkitektur Center flere digitale oplevelser om arkitektur og design – ganske gratis – som man kan tilgå hjemmefra.

Nåede du ikke at opleve BIG presents FORMGIVING? Fortvivl ej – du kan stadig se den fantastiske udstilling i virtual reality. Har du et VR headset, kan du også opleve udstillingen gennem dem.

www.dac.dk/udstillinger/formgiving-big/

Gå på virtuel opdagelse i BIGs FORMGIVNING udstilling. Tag med de verdenskendte danske arkitekter BIG – Bjarke Ingels Group på en arkitekturrejse igennem tiden fra Big Bang til Singularity. Formgivning – det danske ord for design – betyder bogstaveligt talt at give form til det, der endnu ikke har en form. Med andre ord: At give form til fremtiden. En opgave, der er vigtigere end nogensinde, nu når mennesket er den største kraft, der former vores planet i dag. Med mere end 70 BIG-projekter fra hele verden oplever du BIGs grænseløse kreativitet, og hvordan de lige nu giver form til din fremtid.

Lyt til byen – gratis podcasts om arkitektur
Med DACs podcasts sætter vi lyd på arkitektur og byudvikling. Du får det bedste fra vores talks, debatter og master classes og studiepodcasts, når det passer dig allerbedst.
Hvorfor ser byen ud, som den gør, og hvem bestemmer det egentlig? Skal der være plads til spontane fester på din gade, og kan man skabe ånd i nye bydele? Vi prikker hul på debatterne og rusker i de emner, der fylder på dagsordenen. DAC udgiver fire forskellige podcast-formater: Building the future, Byens ånd, Let’s Talk Architecture og MorgenDAC LIVE. I vores podcasts giver vi plads til refleksion, ny viden og spændende gæster med noget på hjertet.

www.dac.dk/podcasts/

Oplev international anerkendt arkitektur digitalt
Med DACs app får du de bedste historier bag byens arkitektur – fra de små gadehjørner til de store byggerier. I appen kan du udforske 300 nedslag i Københavns arkitektur og finde 22 tematiske gåture gennem byen skabt af DACs erfarne guider. Guides i app’en:

Jan Gehls guide til vinterbyen
Dorte Mandrups gide til Nørrebro
Dansk modernisme: Highlighs i Indre By

Man kan også gå en tur og opleve arkitekturen.
I forhold til sites er de måske mest populære -og dejligt åbne steder med masser af vind og sol:

Superkilen (oplagt sted til en gåtur) (Nørrebro)
8-tallet (oplagt i kombination med tur til Amager Fælled) (Ørestad)

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN