Fotobøger om Nordhavn – on demand

thomas snitker fotobogAmatørfotografen Thomas Snitker bor i Nordhavn, og han tager billeder af sit nærområde. Endda så mange, at han har lavet et par fotobøger fra Nordhavn.

 'Nordhavn – The big picture' og 'Nordhavn – Textures' hedder to fotobøger, som nordhavneren Thomas Snitker har lavet. Billederne har han selv taget i området, når han er kommet forbi noget, der egnede sig til at blive motiv.
"Jeg prøver at finde skønheden i det, som vi ellers overser i hverdagen", siger Thomas Snitker, som til dagligt er research manager i Lego. 

Når man går på gaden med 210 kilometer i timen, ser man ikke former, skygger, mønstre, teksturer og farver. Men det gør Thomas.
"Nogle kigger på blomster, jeg kigger på mønstre", smiler han.

Da han flyttede til Nordhavn i 2017, var det en helt anden bydel end i dag.
"Indtil da havde jeg primært fotograferet familien, katte og miljø. Men da jeg flyttede herud, skød alt op omkring mig. Det var ufærdigt, upoleret og råt, og det interesserede mig", husker han.

fotobog snitkerDet har han fotograferet så ivrigt, at der nu er billeder nok til adskillige bøger.

Bøgerne, som han får trykt hos Google, koster 400 kroner pr. stk., og man kan anskaffe sig dem ved at skrive til Thomas på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. 

Bestil et tema
Man kan dog også spørge ham om et konkret tema i Nordhavn, ligesom han selv tænker i nye temaer til de næste fotobøger. Han overvejer en bog, som skal søge sporene af den gamle industrihavn, for de spor findes endnu.
"Men ellers laver jeg meget i kategorien ”under construction”, men det kunne også være ”colours” eller Frihavnstårnet eller Siloen", forklarer han.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN