Nordhavns eget museum er ikke som de andre

museum nordhavn 1Museum Nordhavn har endnu ikke nogen adresse. Men Nordhavns beboere må gerne indlevere genstande, som kan fortælle om Nordhavns byudvikling og historie.

 Museum Nordhavn er ikke som andre museer. Det har ikke en fysisk placering, men det består af en hjemmeside og forskellige events. 

"Jeg har tidligere haft et midlertidigt museum, hvor jeg samlede genstande i 14 dage og udstillede dem på gaden. Det var alle mulige efterladenskaber som en gammel mayonnaisebøtte, flyers og den slags. Det er et tidsbillede," siger Henrique Hinnerfeldt, som er museumsdirektør. 

Til dagligt arbejder han som fotograf for Bruun-Rasmussen Auktioner i Nordhavn, og han kommer derfor dagligt i 2150.

"Jeg gik med tanken om at åbne endnu et midlertidigt museum, og så var Nordhavn oplagt, fordi jeg har min daglige gang her," siger han. 


henrique hinnerfeldt museum nordhavnForkromet spade 
og kasserede projekter
Han håber, at folk vil indlevere objekter, som han så affotograferer og lægger op på museets hjemmeside med information om findested. For hvad siger egentlig mere om Nordhavn end en gammel arbejdshandske, en død måge, salgsmaterialet fra Fortkaj og en containerlås, som er nogle af de ting, der er udstillet på museet lige nu. Det hele er et billede på den udvikling, som Nordhavn gennemgår, og derfor udstiller Henrique Hinnerfeldt også kasserede arkitektprojekter samt en forkromet spade.

"Jeg har tænkt meget over, hvad et museum er. Nationalmuseet er jo forpligtet til at gemme genstandene, mens jeg kan bygge op for derefter at lade genstandene forsvinde igen," siger han.

Indtil videre findes Museum Nordhavn ikke som et rigtigt hus. Henrique Hinnerfeldt arbejder fra en skurvogn i arbejdskollektivet PB43 på Skudehavnsvej, men her er ikke plads til besøgende. 

Alligevel får museet en fysisk placering – eller noget der ligner – i den nærmeste fremtid.

Sammen med sin makker Amanda Luna er Henrique til stede til Åben Festival i næste weekend 11.-13. september med tværfaglige skulptur-workshops for børn, unge og voksne. 

museum nordhavn 3De skal give en  legende og kunstnerisk tilgang til undersøgelse og forståelse af Nordhavns historie, byudvikling og fremtid. Deltagerne kan lave finurlige skulpturer lavet af forskellige materialer fra museets samling.Der vil også være en pop-up udstilling om Nordhavn.

Fortid - Fremtid - Skulptur! Kulturhavn Festival. Göteborg Plads. Lørdag. 12. september kl. 13-16. Søndag. 13. september kl. 13-16.  www.museumnordhavn.dkFacebook: 'Det Midlertidige Museum i Nordhavn'.

De har set Nordhavns forvandling fra første række

Jan er grebet af havnens fortid og nutid

Kuplen længes efter penge

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN