2 x kulturfestival: Kom ind og se de sjældne steder

Besøgsmuligheder hos Nordsø Records, Ungdommens Ø på Middelgrunden,  Tunnelfabrikken, Hotel Comwell Copenhagen Portside, PB43 eller The Krane.

the krane unionkul 1

I næste weekend 11.- 13. september er der ÅBEN Festival for Østerbro/Nordhavn. Mange af aktiviteterne foregår i Nordhavn. Man kan f.eks. besøge vinylpladetrykkeriet Nordsø Records, komme på tur til Ungdommens Ø på Middelgrunden, besøge Tunnelfabrikken eller få en rundvisning på det nye Hotel Comwell Copenhagen Portside. Der bliver også mulighed for at komme op og se THE KRANE, som er vært for kunstinstallationen WILDLIFE 2030.

I samme weekend afholdes Festivalen Kulturhavn for 20. gang. På grund af Covid-19 er der skåret i antallet af aktiviteter, og indført rutiner for afstand og afspritning. Alligevel er der alene i Nordhavn 44 aktiviteter fordelt på Göteborg Plads, PB43 i Skudehavnen samt Marmormolen, hvor sejlskibet Hawila lægger til. Göteborg Plads vil være fyldt med  workshops, trommesamspil, salsafest og koncerter. Hvis man er hjemme den lørdag, vil pladsen feks. genlyde af  'BOLLYWOOD BLITZ DANCE CLUB OF INDIANS IN DENMARK', og DANISH OPEN BELLYDANCE. 

www.åben.com/program-oversigt

www.kulturhavnprogram.dk

  • Oprettet den .

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN