Søges: Præstebolig i Nordhavn

  • Marie Varming
  • Kultur

menighedsraad valg 413823. NOVEMBER 2020 konstituerede Hans Egede Sogns menighedsråd sig. Det baner vejen for købet af en præstebolig i Nordhavn. Malene Franklen fra Nordhavn blev næstformand. 

Berigtigelse 8. december 2020: Det er ganske vist, at Hans Egedes Kirke i november fik sig et helt nyt menighedsråd. Men det er ikke rigtigt, som Nordhavn Avis har skrevet i en faktaboks, at Charlotte Frølund Hansen er den nye formand. Hun er derimod valgt ind som menigt medlem, mens den nyvalgte Maria Horn Rasmussen er formand. 

Der var muligvis en anspændt stemning i menighedssalen i Nordhavns kirke, Hans Egede, i mandags. Der skulle nemlig være konstituerende møde i den nye menighedsråd, og det var stemmeslugeren fra Nordhavn, Malene Franklen, der åbnede mødet, mens den afgående formand, Michael Larsen, symbolsk sad for sig selv og repræsenterede Den progressive Liste sammen med sin makker, Narine Khachatryan-Guiragossian.

Spidskandidater stillede ikke op til formandspost
Marlene Franklen bød med ønsket om at starte på en frisk velkommen til mødet, hvorefter hun gav ordet til den tidligere næstformand og kasserer, Ole Hansen, mens der i kirkens ånd blev spist til lejligheden indkøbt aftensmad. 

malene franklen menighedsraad 0101Mødets første rigtige punkt var valg af formand, men som Malene Franklen allerede i Nordhavn Avis havde advaret om, var hun ikke på valg. Den detroniserede formand, Michael Larsen, stillede heller ikke op, så det blev det nyvalgte medlem, Maria Horn Rasmussen, som løb med sejren uden konkurrence, mens Malene Franklen modtog valg som næstformand. 

 

Obel: Jeg har allerede fast job…
Et af de første punkter, som det nye menighedsråd skal tage sig af, er købet af en præstebolig i Nordhavn. Projektet har ikke kunnet gennemføres i det tidligere menighedsråd, som har været præget af magtkampe og stilstand, og købet af en præstebolig har spærret for ansættelsen af en ny præst.

”Med en ny formand kan den underskrift blive sat når som helst, og så snart der er underskrevet kan menighedsrådet gå i gang med den længe ventede ansættelse af en præst,” sagde sognepræst Lars Obel, som Nordhavn Avis fangede efter mødet.

Han var meget tilfreds med udkommet og glæder sig til en ny start for kirken, men på spørgsmålet om han søger den nye faste stilling som præst i Hans Egedes Kirke med bolig i Nordhavn, var han kortfattet.

”Jeg har allerede et fast job,” svarede præsten kryptisk.

”Det vigtigste er, at det nye råd finder den helt rigtige præst til alt det, der skal ske,” tilføjer han.

Nordhavn Avis erfarer, at den nye præstebolig kommer til at ligge i projektbyggeri på Fortkaj, og den er klar til overtagelse oktober 2021. Selv om boligen endnu ikke er bygget færdigt, forhindrer det ikke ansættelsen af en ny præst, som skal tilknyttes området -  og med tiden også Nordhavns egen kirke.

Det nye menighedsråd (Rettet 8. december 2020):
Maria Horn Rasmussen (Ny formand)
Malene Franklen (Ny næstformand, er fra Nordhavn)
Ole Hansen
Charlotte Frølund Hansen
Else Steenberg
Tobias Simonsen
Svend Ulstrup
Narine Khachatryan-Guiragossian 
Michael Larsen
Max Genske

Følgende blev valgt som stedfortrædere:
Malene Nielsen (er fra Nordhavn)
Oddur Hansen
Anne Hjulkjær (er fra Nordhavn)
Claus Knudsen
Lone Machenhauer

Foto: Yderst til højre den nye formand, Maria Horn Rasmussen, Midt for: Malene Franklen, anden fra venstre: Malene Nielsen og yderst til venstre Anne Hjulkjær

Frisk luft i menighedsrådet - og ny formand på vej

"Jeg synes, Nordhavn skal gå i gang med at løsrive sig"

Menighedsrådsformand: "Jeg bliver ked af det på kirkens vegne"

Hans Egedes nye præst vil have Nordhavn tættere på

Dødt løb ved valg til menighedsråd

 

Kampvalg i Nordhavns kirkesogn

 

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK