Festival i Tunnelfabrikken

  • Redaktionen
  • Kultur

tunnelfabrik enter art fair 2Den ny bæredygtighedsfestival ”TOMORROW” kommer til Tunnelfabrikken i Nordhavn til september.  

Festivalen er programsat til 3.- 4. september 2021 i Tunnelfabrikken og på arealerne udenfor, der bliver festivalområde. Arrangørerne har en ambitionen om at skabe en årlig tilbagevendende begivenhed med internationalt islæt, hvor alle, der er optaget af den bæredygtige omstilling, kan samles. Festivalen skal både være en tænketank, international konference og festival for københavnere og besøgende i alle aldre. Der skal bl.a. formidling af naturvidenskabelig viden på en ny og involverende måde, så alle får mulighed for at forstå og træffe mere bæredygtige valg. Den første festival skal have hovedtemaerne Fødevarer, Tøjforbrug, Boligen og Livet i byen, og bestå af tre dele:

  • Imagine TOMORROW: 48-timers tænke-/handletank med 25 anerkendte videnskabsfolk, humanister, filosoffer, økonomer, kunstnere, CEO’s og meningsdannere fra ind- og udland. Deltagerne er bl.a. Thomas Friedman (New York Times), Stella McCartney (Fashion Designer), Julia Gillard (Tidl. Prime Minister Australia), Kate Raworth (Forfatter, Doughnut Economics) og Louisa Neubauer (Fridays for Future).
  • TOMORROW Summit: Praktisk og internationalt orienteret konference for virksomheder og organisationer. 400 deltagere. 
  • TOMORROW Festival: Festivaldel med debatter, scenesamtaler, musik og visuelt engagerede oplevelser, onsite-undervisning, involverende ’labs’ og innovative showcases. Der vil også være et børneområde og en målsætning om, at halvdelen af deltagerne skal være under 30 år. 

Bag TOMORROW festivalen står den almennyttige forening TOMORROW. Formanden for foreningen er Michael Zøllner, adm. direktør i Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktør i TOMORROW er Caroline Søeborg Ahlefeldt, der tidligere har været med til at skabe Heartland Festival på Egeskov Slot på Fyn. Hun har siden start 90’erne bygget virksomheder op indenfor IT, mode, design og forlag.

Økonomiudvalget i København har netop besluttet at give 5 mio. kr. i tilskud til festivalen fra kommunens megaeventpulje. 
”København har et ultraambitiøst mål om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Hvis vi skal nå helt mål, skal alle gøre en indsats – både os politikere, erhvervslivet og alle københavnere. Derfor er det oplagt, at vi støtter bæredygtighedsfestivalen Tomorrow, hvor vi alle sammen kan blive klogere på, hvordan vi kan leve mere bæredygtighed i hverdagen,” siger overborgmester Lars Weiss (S).
Udover den kommunale støtte forventer festivalen at få støtte fra fonde, virksomhedsbidrag, festivalsponsorer samt indtægter ved billetsalg.

På grund af coronakrisen har arrangøren lavet tre scenarier for festivalen, så den kan afholdes under corona-restriktioner. Der er for eksempel lavet en plan for at opdele festivalen i 'bidder' på 500 deltagere, men stadig på en festivalpladsen ved Tunnelfabrikken. Man kan også lave 'satellitter' med 6 -10 telte af 500 deltagere rundt omkring i byen. I værste fald gøres festivalen til et fuldt digitalt event.

30 kunstnerværksteder ved Tunnelfabrikken

Tunnelfabrik skal være Danmarks største kulturhus

Enter Art Fair skyder fabrikken i gang som kulturmekka

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK