Møde om Naturpark Nordhavn

nordhavn naturpark levinsenBolig- og ejerforeninger og aktive grupper i Nordhavn og på Østerbro inviteres til fremvisning af et nyt forslag til en meget stor naturpark i Nordhavn. Mødet 22. august er det formøde, før offentliggørelsen af hele forslaget 5. september.

Nordhavns Naturvenner har i samarbejde med tegnestuen Marianne Levinsen Landskab udarbejdet et forslag til udformningen af naturparken i Nordhaven. Foreningens forslag betyder, at naturparken skal være tre gange større, end planlagt af Københavns Kommune.

Torsdag 22. august kl. 19.00 – 21.00 kan aktive medlemmer af boligforeninger, ejerforeninger og andre foreninger få præsenteret planen fra Nordhavns Naturvenner. Det sker ved et møde i Østerbrohuset, Århusgade 103. Ved mødet vil foreningen fortælle om naturtyper i naturparken, naturparkens udvikling, beboere og besøgendes brug og beskyttelse af naturparken, og endelig, hvordan interesserede kan bidrage til at realisere planen.

nordhavn naturpark kortMødet er et formøde for borgermødet 5. september kl. 19.00 - 21.30 i Århusgade 103, hvor forslaget til udformningen præsenteres for offentligheden.

"Det er Nordhavns Naturvenners forhåbning, at vi sammen kan kvalificere forslaget og derudover engagere Nordhavns foreninger og beboere til at spille en aktiv rolle i naturparkens udvikling," skriver foreningen.

Nordhavns Naturvenner har en vision om, at der bliver skabt en naturpark hvor naturen får lov til at udvikle sig på sine egne betingelser på et areal halvanden gange så stort som Fælledparken. Ifølge Nordhavns Naturvenner er biodiversiteten under stort pres og der er brug for et område, hvor man kan se dyr, som du ellers ikke ville kunne se i Københavns grønne områder.

Der er allerede afsat 28 hektar til parken, men forslaget fra Nordhavns Naturvenner lyder på 90-100 hektar.

Knud Erik Hansen, næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København, vil fortælle om baggrunden for projektet, og landskabsarkitekt Marianne Levinsen vil præsentere forslaget til selve parken.

Fra den 22. august er det muligt at se planen på Nordhavns Naturvenners hjemmeside: www.nordhavns-naturvenner.dk

Nordhavns Naturvenner består af: Danmarks Naturfredningsforening - København, Østerbro Lokaludvalg, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet - København, Østerbro Lokalråd, Verdens Skove, NOAH, Hovedstadens Forskønnelse, Østerbro Havnekomite og Miljøpunkt Østerbro.

(Illustration: Marianne Levinsen Landskab)

Nordhavns Naturvenner består af: Danmarks Naturfredningsforening København, Østerbro Lokaludvalg, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet København, Østerbro Havnekomite, Miljøpunkt Østerbro, Østerbro Lokalråd, Verdens Skove, NOAH.

Læs også Foreninger vil tredoble Nordhavn Naturpark

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN