Coronatanker IX

poul gudbergCorona, Corona og Corona. Det drejer sig meget om den hele tiden og forståeligt nok, men der eksisterer jo også en verden uden for dens område. Vi har en tilværelse, der indeholder andet end sygdomsbekæmpelse og ikke mindst – forståelse, for den har selvfølgligværet svær at få tacklet denne pandemi.

En ting, der har ramt mig, er, hvor sårbare vi er som samfund. Der er jo stort set ikke den ting, som ikke er gået i stå i samme øjeblik, der blev råbt Corona. Det fortæller mig også, hvor sårbare vi er overfor nogle, som vil os det ondt. Tænk, hvis nogen bevidst fabrikerede en virus som Corona eller noget endnu værre. At håbe på nogens ordentlighed i den sammenhæng, kan vi vist godt opgive. Der er folk nok, der vil os og vores ligesindede det ondt, og kan en rask lille virus gøre det af med os eller vores samfund, har de formentlig ingen skrupler i den retning, snarere tværtimod. Noget glædeligt, er der da også ved den situation, vi nu står i. Vi og vores samfund har vist en del robusthed i hver fald over for denne virus. Der er igen ved at komme mennesker på kajen på Göteborg Plads og i de fleste – langt de fleste situationer, husker de at holde den anviste afstand, men det sørger det allestedsnærværende politi jo også for at opretholde.

Det bliver også nødvendigt i fremtiden, hvis vi ikke får slået Coronaspøgelset ihjel, for jeg tror, at der vil komme mange flere til kajen her. Jeg har lige set, at Københavns Kommune af de såkaldte overskudsmidler har valgt at lade havnebusserne gå til Oceankaj med tre nye stoppesteder på vejen. En fantastik god ide, selvom der lige nu ikke er mange passagerne. Men der kommer vel bedre tider, nu er vi da nået til, at folk må sidde ved siden af hinanden, bare de sørger for at have snydeskaftet i samme retning, nemlig ligeud.

Ellers er det, der bekymrer mest min selvvalgte isolation, som dog er blevet en smule opblødt med børnebørnenes komme, og det liv det giver. Forleden ringede min dørtelefon og et af mine børnebørn meldte sig. Jeg troede, at hun ville ind, men det måtte hun ikke for, hun var der med skolen. De var på tur til stenene her på Göteborg Plads – de er i øvrigt fantastisk meget brugte – og nu ville hun lige melde sig, og bede morfar om at at komme frem på altanen og vinke. Lidt royal har man da altid lov at være, så jeg vinkede og hejede det bedste, jeg havde lært til  tilsyneladende megen moro for ungerne.

Det er de små ting, der bringer glæder i disse Coronatider, men der er jo heller ikke så mange ting bortset fra fjernsynet og de efterhånden velkendte vægge at glæde sig over, ja, og så skinner solen da engang imellem. Radioen kører sløjfer med samme melodier om og om igen. Vi skal nok lære dem udenad, så vi kan deltage i den fællessang, der er blevet så moderne. Den har jeg nu ikke mødt her i gården på Göteborg Plads. Det er nok fordi folk har så travlt med at arbejde hjemmefra. Det er det store hit lige nu, så de ikke generer hinanden på arbejdet med al deres hosten og nysen i ærmet.

Jeg har tænkt mig at forlægge min residens til vores ferielejlighed på Bornholm. Det sker fra førstkommende mandag, hvor jeg også der vil sidde og se ud over vandet og lade freden sænke sig over mit Coronamartrede sind.

Coronatanker VIII

Coronatanker V

Coronatanker IV

Coronatanker III

Coronatanker II

Coronatanker I

 

 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN