Naturvandringer i det vilde Nordhavn

nordhavnstippen 0138MiljøPunkt Østerbro er først med et event efter genåbningen, og inviterer til bynaturvandring på Nordhavnstippen. For at følge retningslinierne vedr. coronasmitte er turen begrænset til 15 deltagere.

Vandringen foregår torsdag 11. juni, og der er netop lanceret en ekstratur 18. juni for dem, der har stået på venteliste.

På turen vil Bygartner Jann Kuusisaari være guide, og fortælle om områdets flora og fauna, herunder alle de mange nytteplanter, der vokser i den københavnske bynatur.

"Udviklingen af Nordhavn lægger pres på den lokale biodiversitet og byens grønne åndehuller. Men ude på Tippen kan du stadig opleve isfugle, tudser og vild natur - foruden et væld af spiselige planter, der netop nu skyder op af jorden," skriver Miljøpunkt Østerbro.

Arrangementet slutter af med en kort samtale om bynatur og biodiversitet. For hvorfor er det vigtigt at kende og bevare lokal og bynær natur? Hvor "vild" skal naturen være? Hvad er der af ønsker og planer for Nordhavstippen i fremtiden? Og hvilken betydning har de nære naturoplevelser for vores forståelse for den biodiversitetskrise, verden står i? Arrangementet er støttet af Østerbro Lokaludvalg. Mødestedet er ifølge facebookinvitationen "Havnekulturkontoret Nordhavn", men det jo lukket for længe siden. Så man må formode at man mødes udenfor Århusgade 126.

Oplev det vilde Nordhavn. Naturvandring med Miljøpunkt Østerbro og bygartner Jann Kuusisaari.
Torsdag den 11. juni 2020 kl. 16.00-18.00
Mødested: Århusgade 126, 2100 København Ø, derfra cykeltur til Tippen.
Det er gratis at deltage, maks. 15 deltagere.
Tilmelding: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Skriv ’Bynaturvandring’ i emnefeltet - det er først til mølle.
Området er desværre ikke velegnet for gangbesværede. Husk også praktisk fodtøj. 

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN