En lidt indespærret fornemmelse på Marmorvej

marmorbyen ingrid akselBeboerne i Marmorbyen har i fire måneder været spærret inde af en byggeplads, hvor der ikke arbejdes.
Et stort ledningsarbejde er gået i stå, fordi byggeprojektet ved Kalkbrænderivej er aflyst

• I september måned sidste år vågnede beboerne i Marmorbyen op til en ny virkelighed. Arbejdere var i fuld gang med at etablere en stor indhegningpå Marmorvej og foran Marmorbyen langs Kalkbrænderivej. En midlertidig vej førte nu udenom indhegningen, og i november blev gang- og cykelsti lukket af, så alle trafikanter skulle deles om pladsen på den midlertidige vej.
Bag indhegningen voksede en byggeplads frem, og entreprenørfirmaet Årsleff begyndte at grave vejbelægning og fliser op. Der blev også lagt fjernvarmeledninger i jorden.

Fik ikke noget varsel
Pludselig en dag i november stoppede al aktivitet på byggepladsen. Uden at beboerne fik at vide noget om årsagen. Først nogle uger senere, kom det frem at byggeprojektet på Marmormolen var aflyst. Men indhegningen rundt om boligområdet står der stadig.
"Tilbage i 2018 vidste vi godt, at der var planer om at omlægge fjernvarmeledninger og etablere en ny nedkørselsrampe til en ny parkeringskælder. Men vi fik ikke noget varsel om, at arbejdet ville starte. Først i oktober kom der brev om det, og vi blev inviteret til et møde. Her fik vi at vide, at arbejdet ville vare et års tid," siger Aksel Jensen, som bor lige ud til afspærringen ved Marmorvej.
Lidt længere væk fra indhegningen bor Ingrid Jensen, som også er frustreret over at indhegningen bare bliver stående. "Vi tænkte, at 1 års byggerod er acceptabelt i et udviklingsområder som Nordhavn. Men det er ikke OK, at alt arbejde går i stå, uden at der er en plan for, hvad der skal ske. Vi får blot at vide, at der arbejdes på sagen, og at man overvejer. Det kan de ikke være bekendt," siger Ingrid Jensen.

marmorbyen 0118Er det blot disse to rør, der mangler at blive tilskuttet, før Marmorvej kan genåbnes?Store planer droppet
Beboerne har i flere år fulgt forhandlingerne og planerne for byggegrunden mellem Marmorbyen og Kalkbrænderivej. Oprindeligt var der planer om et hotel på den ene halvdel af grunden. Men senere udviklede selskabet JEUDAN et projekt for et stort kontorbyggeri, tegnet af Henning Larsen Architects. Og i maj 2018 kom det frem, at Revisionsfirmaet Price Waterhouse Coopers (PwC) havde indgået aftale om at bo i huset.
Før byggeriet kunne starte, skulle By & Havn gøre plads til en nedkørselsrampe til kontorhusets parkeringskælder med 300 p-pladser. Der var også brug for at flytte nogle fjernvarmerør og andre installationer. Entreprenørfirmaet Årsleff blev hyret til opgaven og gik i gang i september. Men i november stoppede arbejdet igen.

Årsagen må være økonomisk
Fra medierne kunne beboerne forstå, at PwC kun havde indgået en betinget købsaftale for kontorhuset, og at man nu havde aflyst aftalen.
"Problemet lige nu er vel økonomien. Efter at køberen af grunden har meldt fra, er der ingen til at finansiere omlægningen af forsyningsledningerne osv. Men vi beboere vil altså gerne have vores vej tilbage," siger Aksel Jensen.

Marmorvej kan måske åbnes hurtigt
Da By & Havn holdt nabomøde i Nordhavn 30. januar, tog man sagen om Marmormolen op som det første punkt. 

"Vi havde en betinget salgsaftale med PwC. Derfor gik vi i gang med at flytte nedkørselsrampe og fjernvarmeledninger. Aftalen er imidlertid blevet opsagt. Nu skal vi beslutte, om vi skal gøre arbejdet færdigt, eller om vi skal dække det til igen og genoprette vejen hurtigst muligt," sagde Nicolai Axholm, chef for salg og udlejning i By & Havn.

By & havn drøfter lige nu sagen med både kunde og entreprenør og træffer meget snart en beslutning. Det vil tage 6 måneder at gøre ledningsomlægningen færdig. "Men jeg vil godt gå hjem og undersøge, om vi kan åbne en del af Marmorvej allerede nu," sagde han.

marmorbyen bryggeIngen smutvej til Sandkaj
Indhegningen er grundigt lavet. Udover at lukke Marmorvej af, går den også helt ud til vandkanten ved Nordhavnsbassinet.
"Vi vil ellers rigtig gerne kunne gå den vej over til Århusgadekvarteret. Vi føler jo, at vi også hører til Nordhavn, selv om vi ikke har 2150 som postnummer! Jeg går til sangkor derovre, men har aflyst de sidste gange, fordi det er for mørkt og langt at gå hele vejen udenom byggepladsen," siger 80-årige Ingrid Jensen

Biler skal køre omvej
Aksel Jensen tilføjer, at der for tiden heller ikke er adgang for biler fra Marmorsiden til p-pladsen ved Gittervej. Alle biler skal i stedet køre ind mellem husene ved Sandkaj for at komme til og fra p-pladsen.
"Situationen er ærgerlig, for Marmorbyen er jo ellers et færdiggjort projekt. Vi har været rimeligt sikre på, at lokalplanen blev overholdt, og Marmorvej blev da også lavet færdig til tiden. Men lige nu er vi tilbage ved nul," siger Aksel Jensen.

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK