Kommunal park og domiciler på Holm 8

nykredit bygning droneHolm 8 ud til Svanemøllehavnen får en offentlig park, nye kanaler og promenade. Områdets masterplan laves samtidig med projektet for nye domiciler til Nykredit og AP Pension

• I oktober afslørede Nykredit at selskabet vil placere sit nye hovedsæde i Nordhavn. Siden har projektet været sendt i udbud blandt selskabets minoritetsaktionærer. Nu er projektet landet hos AP Pension, som har fremlagt et projekt i samarbejde med PLH Arkitekter.
Byggeriet skal efter planen gå igang i starten af 2020, og indflytningen skal ske i løbet af andet halvår 2022.

1.650 medarbejdere
Nykredits hovedsæde kommer til at huse 1.650 medarbejdere, som hidtil har haft kontorer på tre forskellige ejendomme ved Københavns havnefront.
Domicilet på seks etager og flere kontorfløje placeres midt på byggegrunden og med omkring fem minutters gang fra Orientkaj metrostation.
Ved siden af bygningen vil AP Pension opføre sit eget nye domicil på 15.000 kvadratmeter. Der opføres også et flerbrugerhus på 10.000 kvadratmeter med fitnesscenter, restauranter, foredragssale og parkerings-kælder. I alt 50.000 etagemeter.

nykredit byggegrund holm8Kranparken
PLH Arkitekter har også tegnet masterplanen for hele Holm 8 mellem havnebassinnet og Sundkrogsgade. Her vil Københavns Kommune anlægge en ny park, kaldet Kranparken, med en offentlig tilgængelig café inkl. stor træterrasse mod syd.
Nykredits hovedsæde får en restaurant i stueetagen ud mod vandet, og restauranten skal være åben uden for alminde-lige åbningstider til for eksempel offentlige forelæsninger, foredrag, borgermøder og bogreceptioner.
"Forslaget til Holm 8 er en ny måde at tænke arbejdspladser på, hvor tilhørsforholdet til samfundet er båret af en stærk social ansvarlighed, som vi hos PLH Arkitekter mener, bliver et vigtigt parameter i fremtidige kontorbyggerier. Nu glæder vi os til at indgå i dialog med Københavns Kommune og By & Havn om en optimal lokalplan for området", siger Lars Toksvig, partner og arkitekt MAA i PLH Arkitekter.
Naboskabet med AP Pension og flerbrugerhuset skal også udnyttes.
"Med masterplanen lægger vi op til, at der opstår et spændende naboskab mellem Nykredit og AP Pension, som vil resultere i socialt bæredygtige synergieffekter," siger han.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN