Dødt løb ved valg til menighedsråd

hans egedes kirkeTo lister delte i kampvalget til Hans Egedes kirkesogn.

• Nordhavn får indtil flere af sine beboere ind i det nye menighedsråd for Hans Egedes Kirkesogn. Det viser optællingen af stemmer til menighedsrådsvalget, som fandt sted tirsdag 19. marts.
Valgets resultat var, at den nye 'Sognets liste' fik 71 stemmer. Den anden liste ved navn 'Den progressive liste' fik 65 stemmer. 1 stemme var blank. 5 stemmer var ugyldige. Stemmefordelingen betyder, at hver liste får 5 mandater i det nye menighedsråd.
Kampvalget kommer efter at der længe har værete interne problemer i menigheden. Hans Egedes Kirke har ikke nogen fungerende præst, da den fastansatte præst har haft orlov i tolv år. Menighedsrådet har ansat en lang række vikarpræster på korte kontrakter. Organisten har sagt op, og to andre medarbejdere er eller har været langtidssygemeldte.
Der er intet konfirmationshold i år, og kirkebogen og personregistrering varetages af en anden kirke.

LÆS: Kampvalg i Nordhavns kirkesogn

Vil se fremad
To af kandidaterne på den nye Sognets liste er Malene Franklen og Selma Ranghamar fra Nordhavn.
"Noget har ikke fungeret optimalt i Hans Egedes Kirke. Nu skal der nye kræfter og nye øjne til," sagde de til Nordhavn Avis 7. marts.
Den nye liste vil arbejde for at øge kendskabet til kirken blandt Nordhavns beboere. Og være med til planlægningen af en en eventuel ny kirke i Nordhavn.
Selma Ranghamar vil desuden som færing dyrke arbejdet i den færøske menighed i Danmark, som netop har hjemsted i sognets kirke, Hans Egedes Kirke i Vardegade.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 

 

 

  NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN