Københavns Kommune vil kræve landstrøm

krydstogt cmpOverborgmester Frank Jensen vil have et anlæg til at forsyne krydstogtskibe med landstrøm på Oceankaj allerede fra 2021. På Langelinie har et anlæg dog lange udsigter

• En ny rapport fra rådgivningsfirmaet Cowi konkluderer, at der kan være en 'positiv forretning' i at etablere et landstrømsanlæg til krydstogtskibene i København, så de ikke forurener, når de ligger til kaj. Det skriver Politiken. Konklusionen strider mod  udmeldinger som Copenhagen Malmø Port (CMP), der driver Københavns Havn, tidligere er kommet med. CMP har vurderet, at investeringen på skønnet omkring 400 mio. kr. ikke vil kunne hentes hjem.

Cowi-rapporten konkluderer, at et landstrømsanlæg vil være det bedste værn mod den forurening, der kommer fra krydstogtskibe, når maskinerne holdes i gang for at levere strøm. Landstrøm til de omkring 350 krydstogsskibe, som årligt besøger København, kan nedbringe NOx forureningen fra 250 til 125 tons årligt.
“Ved at etablere et landstrømsanlæg i Nordhavn vil vi i løbet af ganske få år begrænse udledningen fra krydstogtskibe, og i 2030 have halveret den. Det vil afhjælpe et stort lokalt forureningsproblem,” siger Overborgmester Frank Jensen (S) til Politiken.

De mange beboere ved Langelinie kan dog ikke forvente at røgen fra krydstogtskibene forsvinder foreløbig. Ifølæge både COWi opg CMP er det nuværende kajanlægg er for smalt til, at der kan være  et landstrømsanlæg. CMP oplyser, at der er planer om at gøre Langelinie 15 meter bredere. Men i så fald skal et evt. landstrømsanlæg flyttes, og det bliver dyrt.  Forklaringen undrer Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL). For man kan i stedet trække et kabel hen til Langelinie:
"Vi ved, at kablerne til et anlæg kan være 5 kilometer lange, så jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke kan have Langelinie med på det her. Det kommer vi til at arbejde videre med," siger hun.

Landstrøm til DFDS Oslobådene ved Amerika Plads er ikke med i COWIs anbefalinger. Det skyldes at at anlæg kun til DFDS kræver en særskilt forhandling mellem havnen, kommunen og DFDS. Rederiets færger bruger allerede et landstrømsanlæg i Oslo.

FAKTA
Københavns Kommune har fået konsulentvirksomheden COWI til at udarbejde en rapport om alternative energikilder til krydstogtskibene. Krydstogtskibene udleder NOx gasser, som belaster luftkvaliteten i København. Krydstogtskibenes udledning af NOx svarer til 26 procent af den tilsvarende fourening fra biltrafikken. Når skibenes udledning er på dert højeste niveau, er luftforureningen ved Nordhavn højere end på de mest trafikerede gader i København.

Ifølge rapporten vil et landstrømanlæg på Oceankaj i Nordhavn sænke NOx-udledningen fra 250 tons til 125 tons årligt. Samtidig vil det reducere udslippet af CO2 og skadelige partikler.

Et af de største argumenter mod landstrøm har været, at det ikke er muligt at få rederierne til at etablere landstrømstik på skibene. Ifølge COWI koster ét stik 7,5 millioner. Men flere af de større havnebyer i Østersøregionen er begyndt at investere i landstrømanlæg. I Hamborg og Kristiansand er der allerede bygget landstrømanlæg til krydstogtskibene, mens der er i Göteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki tilbydes landstrøm til færger.

Flere og flere krydstogtskibe monterer landstrømstik, og næsten alle nybyggede skibe er født med dem. Ifølge den internationale krydstogtorganisation, CLIA, vil 56 procent af skibene kunne modtage landstrøm i 2025.

I Oslo har landstrømsanlægget i færgehavnen kostet 19,2 millioner norske kroner - svarende til 15 millioner danske - og der er indført en miljøafgift til de færger, der har landstrømstik, men ikke bruger dem. De DFDS-færger, der dagligt sejler mellem København og Oslo, vil ifølge rederiet begge  blive udstyret med landstrømanlæg i henholdsvis 2019 og 2020. Hvis Københavns færgehavn følger i Oslos fodspor vil det ifølge COWI kunne spare københavnerne for yderligere 18 ton NOx-udledning og 912 ton CO2 om året.

COWI’s rapport har også en analyse af omkostningerne ved at etablere et landstrømanlæg. Det afhænger af den løsning, man vælger. Blandt andet skal det besluttes, om der skal trækkes strøm fra distributionsnettet ved Svanemøllen, eller om anlægget skal kobles direkte på transmissionsnettet, om der skal være én eller to tilslutninger, og om Langelinie skal gøres bredere, så der også bliver muligt at bygge et landstrømanlæg der.

346 krydstogtskibe vil i år ankomme til Københavns Havn. Målinger foretaget af Force Technology for Copenhagen Malmö Port AB (CMP), viser, at koncentrationen af partikler ved Langelinjekajen i Københavns Havn var på 11.200 partikler/cm³ i perioden fra juni til september 2018. Det svarer til koncentrationen på Gasværksvej på Vesterbro (11.100 partikler/cm³). Beboere tæt på krydstogtskibene oplever altså ikke værre partikelforurening end almindelige Københavnere over længere tid.

Noget andet er spidsbelastningen i det tidsrum, hvor der ligger et skib til kaj. Forrige år foretog Det Økologiske Råd målinger af luftkvaliteten på Langelinjekajen og Oceankaj for Østerbro Lokaludvalg. Den viste at partikelkoncentrationer i august og september i kortere perioder nåede op på niveauer over koncentrationerne på H.C Andersens Boulevard i København. De samme resultater får Force Technology med de nye målinger.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 

 

 

  NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN