Møde om Kronløbsøen blev et tilløbsstykke

kronloebsoen INFOMOEDE 0104 2

Spørgsmålene regnede ned over panelet da cirka 300 beboere i Nordhavn var mødt op til informationsmøde om det store byggeprojekt Kronløbsøen, Danmarsk nye ø nummer 432. Arrangørerne fortalte om alle de tiltag, der gøres for at minimere støj, affald og parkeringsproblemer under byggeperioden på fire år. Men beboerne ville også have klar besked om deres kommende udsigt og skyggevirkninger af husene.

Kantinen hos COBE Architects på Orientkaj varhelt fyldt 19. juni, da by & Havn afholdt informationsmøde om Kronløbsøen, med deltagelse af By & Havn, entreprenøren NCC, byggeselskabet Kronløbsøen P/S og arkitektfirmaet COBE.

Jens Damgaard, direktør for Kronløbsøen Projekt P/S, fortalte om det nye byggeri i Kronløbsbassinet, som kommer til at rumme 25.000 kvadratmeter bolig- og erhvervsbyggeri samt 1.100 p-pladser i kælderen. Kronløbsøen bliver på 70 x 140 meter med vand rundt omkring. Der kommer broforbindelser mellem Århusgadekvarteret og Sundmolen, så området bliver både fortættet og forbundet med nye byrum og havnerum. I de næste fire år skal NCC bygge øen og de seks separate bebyggelser omkring et indre gårdrum.

NCC begynder at etablere byggepladsen nu, og i uge 23 begyndte ramningen af spunsvæggene, som skal holde vandet ude fra byggefeltet. Kronløbsbassinet lukkes med to tværvægge. Herefter fyldes bassinet op med sand, og byggegruben etableres med flere spunsvægge. Selve nedbringningen af stålspuns foregår ved vibrering og/eller ramning. Dette er et arbejde, der støjer og vibrerer, og vil foregå i udvalgte tidsrum og i højest muligt tempo. Entreprenøren regner med at være færdig med spunsning inden for fem måneder, fortalte Martin Manthorpe, direktør for strategi og forretningsudvikling hos NCC.

NCC har produceret denne animation, som viser hele byggeprocessen:

Visualisering af byggetakten fra 2019-2023 from Kronløbsbassinet on Vimeo.

kronloebsoen INFOMOEDE 0103Under spørgerunden kom det frem, at det kort, som viste Kronløbsøen på storskærmen, var forældet. Mange deltagere ville gerne vide præcist hvor langt ud i bassinnet, byggeriet kommer til at række, og hvor bredt og højt det bliver. Især beboerne på Sundmolen vil gerne vide, hvor meget af deres sol og udsigt, der bliver indskrænket af øen. Men panelet kunne ikke vise øens udstrækning præcist, fordi projektet stadig afventer endelig lokalplan. De medbragte tegninger var ikke de aktuelle. Øen er gjort smallere og længere end tidligere planlagt.
"Vi vil så hurtigt som muligt vise de nyeste kort og tegninger. Lige nu kan jeg sige, at der er foretaget marginale ændringer. De betyder at der kommer en større afstand mod nord til Sundmolen. til gengæld rækker øen en smule længere ud i bassinet mod øst," forklarede Maja Grøn, arkitekt hos COBE.

Deltagerne blev ved med at spørge til øens udstrækning, men mødet gav ingen afklaring. Til gengæld kunne Maja Grøn fortælle at byggeriet bliver maks. seks etager højt. Der bygges ejendomme helt ud til kanten af øen, men de seks bygninger adskilles af grønne byrum og stier, som skaber luft og lys mellem boligerne. De oprindelige billeder af Kronløbsøen viser nogle terrasseformede bygninger. Dette er også ændret, men 'det horisontale udtryk' er det samme.

25. juni lagde byggeteamet denne tegning op på kronlobsbassinet.dk. Den skulle vise de rigtige afstandsmål samt øens udstrækning. En større PDF af tegningen kan hentes på https://kronlobsbassinet.dk/er-du-nabo/#QA

kronloebsoen maalsat 25 juni 2019

Følg med i byggeprocessen på kronlobsbassinet.dk. Hvis man har spørgsmål til byggeprocessen, kan de stilles til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..



NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN