Luftforureningen er en slange i paradis

berit helmer nielsen krydstogtroeg

Det skulle være en ren og havduftende oplevelse at åbne sin altandør i Nordhavn, men for mange beboere er luftforureningen til stor gene og bekymring. Vi har mødt en af de bekymrede beboere.

• Udsigten fejler ikke noget fra Berit Helmer Nielsens altan på hjørnet af Sandkaj og Murmanskgade. Men hvad Berit ikke kendte til, da hun flyttede ind for fire år siden, var den omfattende luftforurening fra områdets mange krydstogtskibe. Og der er kun kommet flere med årene.
”Nordhavn er dejlig, og jeg nyder meget at være her, men luftforureningen er en slange i paradis,” siger 72-årige Berit Helmer Nielsen.
”Hvis jeg vasker gulvet og bordet med en hvid serviet, er den grå bagefter,” siger hun og viser i praksis, hvordan en vådserviet bliver grå ved at blive kørt en gang over altanens lille cafebord.

Skib i sigte
At forureningen kommer fra skibene på Øresund, er hun ikke i tvivl om. Hun har en app, hvor hun kan følge med i hvilke store skibe, der lægger til kaj i Nordhavn og på Langelinie.
”På en stor dag, ligger der to-tre skibe ved Langelinie, tre i terminalen i Nordhavn og så er der Oslobåden. Dét er slemt.”
Når vindforholdene er ”rigtige”, rammer forureningen hos hende. Skibene bruger nemlig motoren i døgndrift til at skaffe strøm til de mange faciliteter om bord, eftersom København endnu ikke har skaffet skibene adgang til såkaldt landstrøm.
”Alle krydstogtskibene ligger derude og bruger dårlig diesel, for de skal jo bruge strøm til både lys, varme, swimmingpools og køkken. Jeg tror ikke engang, de har de filtre, som de burde have,” siger hun.

Sort tåge
Ofte kan hun se røgen som en tyk sort tåge, der stiger op af skorstenene på skibene.
”Når jeg lufter ud, og der passerer et skib, skal jeg skynde mig over og lukke døren. Ellers har jeg osen herinde i min lejlighed,” siger hun.
Også vasketøj bærer tydeligt præg af forureningen, hvis det har hængt til tørre på altanen, og der er dieselos i luften.
Berit indrømmer blankt, at hun ikke var bevidst om problematikken, da hun flyttede til Nordhavn for snart fire år siden. Men hun elsker området så meget, at hun nok var flyttet hertil alligevel. Nu ønsker hun sig brændende, at København skaffer skibene landstrøm, så de kan slukke motoren, mens de ligger til kaj. København har da vist også lovet, at landstrømmen kommer inden 2021. Alligevel er Berit Helmer Nielsen ikke optimist.
”Jeg kan ikke få svar fra Copenhagen Malmø Port på hvor stort et behov, den kommende landstrøm kommer til at dække, men jeg frygter, at det bliver en lille procentdel,” siger hun.
Heller ikke det får hende til at overveje at flytte. Da hun bliver spurgt, tøver hun længe:
”Nej, jeg er glad for at være her. Faktisk er jeg en glad og konstruktiv julegris. Jeg er ikke hysterisk,” siger hun.

Ekspert i luftforurening: ”Det er såre simpelt”
Kåre Press-Kristensen, som er seniorrådgiver i Økologisk Råd og har speciale i luftforurening, kan godt forstå, at Berit Helmer Nielsen og mange andre beboere i Nordhavn er bekymrede.
”Luftforureningen gør folk alvorligt syge. Partiklerne giver øget risiko for blodpropper, luftvejssygdomme, hjerteproblemer, og så er de kræftfremkaldende på linje med asbest og rygning. Det er selvfølgeligt ikke alle, der bliver syge, men der er en øget risiko, ligesom ved rygning,” siger han.
Ifølge hans undersøgelser svarer det til at bo tæt på en trafikkeret vej, når ens lejlighed vender lige ud til de mange tunge skibes sejlrute. Men ikke nok med det, så blæser partiklerne ind over København og kan også gøre mange andre end Nordhavns beboere syge.
Både Økologisk Råds egne målinger og alle andre målinger siger entydigt, at luftforureningen i Nordhavn er meget høj på grund af skibene.
”Det er dokumenteret og eftervist. Alle undersøgelser peger i samme retning.”

Landstrøm er løsningen
Der er faktisk kun én god nyhed ved problemet, siger Kåre Press-Kristensen.
”Vi har en meget let løsning, der hedder landstrøm. Det er såre simpelt,” siger han til Nordhavn Avis.
”Det handler om, at krydstogtskibene skal have adgang til landstrøm, når de ligger til kaj. Det er en superkort samfundsmæssig investering,” forklarer han.
I Økologisk Råd har han derfor regnet på, hvad det vil koste passagererne – som er dem, der i sidst ende kommer til at få regningen for landstrøm – og det er meget billigt. Det koster nemlig omkring 12 kroner pr. passager pr dag at få landstrøm. Hvis en tur med et krydstogtskib koster 5000 kroner for et besøg i fire byer, og alle de fire byer, tilbyder landstrøm, skal passageren betale 48 kroner oven i billetten for at være med til at sikre kvaliteten af den lokale luft. Det er under én procent af billettens pris, og på den måde kan man hurtigt finansiere et helt landstrømsanlæg.

Hvem skal nu betale?
Fra politisk side er der meget stor opbakning til, at der skal være landstrømsanlæg i både Nordhavn og på Langelinie inden 2021.
Et enkelt anlæg koster i omegnen af 60 mio. kroner. Men det er ikke op til kommunen at stå for selve finansieringen, så det skal en privat aktør gøre, og Kåre Press-Kristensen har da også et bud på, hvem det kunne være.
”Det kunne være ATP eller en anden af de store pengetanke. Det kunne også være et energiselskab,” siger han.
Hvis politikerne kan nå deres egen målsætning om, at der er landstrøm i Nordhavn inden 2021, så kan beboerne snart ånde lettet op. Men der skal mere end snak til, understreger Kåre Press-Kristensen.
”Nu mangler vi bare at få bygget det anlæg. Vi behøver ikke måle og diskutere mere. Vi mangler kun handling,” siger han.

Læs også: Slut med røg fra Oceankaj i 2021

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN