Grønt lys til BIG på Sundmolen

big hq sundmolen visual

Det kommende hovedsæde for arkitektfirmaet BIG er nu endelig godkendt af Københavns Kommune efter endt høringsfase.

Det skriver Magasinet KBH.
I februar 2019 sendte politikerne i Teknik- og Miljøudvalget byggeplanen tilbage til tegnebordet. De ønskede mere grøn beplantning og mere offentlig adgang. I et nyt forslag fik bygningen så lidt mere grønt omkring sig, og stueetagen blev delvist åbnet for offentligheden. I marts måned blev det tilpassede projekt sendt i høring, og her er der kommet 12 høringssvar, de fleste om byggeriets højde på 27 meter. Lokalplanen for området giver kun mulighed for en højde på 21 meter.
Københavns Kommune mener imidlertid af 27 meter er i orden og at byggehøjden vil spille fint sammen med det store byggeri som er planlagt på Redmolen ved siden af.
Teknik- og Miljøudvalget har derfor nu endeligt godkendt det lokalplanstillæg der er forudsætningen for, at BIG kan begynde at opføre huset. Planen godkendes formelt af Borgerrepræsentationen senere i efteråret.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN