Tromsøgade genopstår

tromsoegade kortTromsøgade skulle have ligget parallelt med Corkgade op ad Kalkbrænderihavnsgade, men da den blev annulleret, kunne navnet heldigvis bruges et andet sted.

Nu ser det ud til, at beliggenheden af Tromsøgade bliver flyttet over på den anden side af Århusgade nemlig bag PFA-bygningen, hvor der for tiden er byggeplads. Den ene ende bliver omkring krydset mellem Helsinkigade og Southamptongade, mens den anden bliver ved den nye metrostation og Kalkbrænderihavnsgade.
Med tiden skal der ligge både en parkeringsplads og et hotel på Tromsøgade, men indtil videre er det store maskiner og grus, der er mest af.
Ændringen vil få konsekvenser for to adresser, som skal skifte. Nordhavns Plads 5 og 7 kommer til at ligge i Tromsøgade. Begge er PFA Ejendomme.
Det nye vejnavn har været i høring – blandt andet hos Østerbro Lokaludvalg – som ikke havde nogen indvendinger. Det er uvist, hvornår man første gange kan køre en tur gennem Tromsøgade.
MAV

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN