Oprydningsdag i Nordhavn

affaldsindsamling jan 2020 kortPå søndag 26. januar er alle beboere inviteret til at give en hånd med, når der skal smukkeseres i området. Der er endda præmier til de mest ihærdige skraldesamlere.

Det er søndag 26. januar klokken 10, man skal møde op, hvis man vil have en søndag i affaldets tegn. Der er nemlig fælles skraldeindsamling i Nordhavn. Mødestedet er foran Meny, som også er den venlige sponsor, der sørger for sække, handsker og drikkevarer til de ihærdige fremmødte. 

”Vi vil være mere end bare et supermarked. Vi vil være en nabo for vores naboer i Nordhavn og en del af lokalsamfundet,” siger Mikael Kristiansen, som er leder af Meny i Nordhavn.

Han lover, at der er præmier til de tre, der samler allermest skrald ind på søndag, og præmierne vil være fleksible, så der er noget til både børn og voksne.

Området vil på søndag være inddelt i seks zoner, så alle ikke kommer til at gå det samme sted, og arrangørerne sørger for, at affaldet både sorteres og bringes væk fra området.

I skrivende stund er der 27 personer, der har meldt deres deltagelse på Facebook, og arrangørerne appellerer til at Nordhavnerne melder sig i større tal. Vejret lover, at det vil hjælpe med at opkvikke deltagerne med 5-8 grader og en god vind.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN