Ren Cykel er åbnet i Orienten

ren cykel 7754Nordhavn har fået et cykelværksted, hvor alle cykler er velkomne. Her er service til en gennemskuelig pris og første klasses reservedele. 

For et par år siden var der et cykelvaskfirma, der fik sparket døren ind hos Saxo Bank. De ville vaske og servicere bankens medarbejderes cykler, og det blev en stor succes. Faktisk så stor, at Ren Cykler i dag har omkring 300 københavnske virksomheder som kunder. 3. februar slog Ren Cykel også dørene op til et ægte cykelværksted i Nordhavn, nemlig i den bygning, der hedder Orienten. Adressen er Aarhusgade 153.

Her har de tre ejere Christian Koch, Nicolai Ladefoged og Nikolaj Riis et hold cykelsmede, som kan reparere og servicere alle slags cykler. De tre ejere kommer fra henholdsvis detailbranchen og sportsverdenen, men fremover vil de samme drive virksomheden fra forretningen i Nordhavn.

"Vi går op i gennemsigtighed. Vi er ligesom en restaurant med et menukort, for når du bestiller, så ved du, hvad du skal betale. Vi arbejder ikke med timeløn og uforudsete omkostninger," siger Christian Koch.

ren cykel 7761Christian Koch, Nicolai Ladefoged og Nikolaj Riis.Alle cykler er velkomne hos Ren Cykel.
"Vi servicerer alle cykler, og vi er faktisk et koncept, der passer godt til hr og fru Danmark-cykler," siger han.

Der er dog det ved det, at Ren Cykel kun har de bedste reservedele på hylderne, så hos dem kan man ikke vælge mellem en billig og en dyr løsning. 

"Vi har kun den bedste," siger Christian Koch.

Inden for et par måneder kommer Ren Cykel til at lancere sin egen cykel, RC Version 1.0, og det bliver ud fra en god portion erfaring.

"Vi har 20 mekanikere, der hver dag skruer på cykler, så vi har en masse viden at lave en cykel ud fra," siger Christian Koch, som glæder sig til at vise Nordhavns beboere både forretningen og den nye cykel. 

Invasion af butikker lader vente på sig

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN