Tøjmarked vender tilbage til Siloen

toejmarked 2To gange har arrangørerne af Siloens tøjmarked måttet udsætte på grund af corona, men nu skulle det være ganske vist, at der kommer tøjmarked igen 13. juni.

13. juni er alle velkomne til at komme til luksustøjmarked i Siloen mellem kl 10 og 15. Det er tredje gang, markedet afholdes, og der plejer at være stor tilslutning. Boderne er beboernes, men alle er velkomne til at komme og kigge.

"Det er tøj af ok kvalitet. Vi har en aftale om, at man kun kommer med helt, rent og pænt tøj, som ser pænt ud på et stativ. Det er ikke kun dyre luksusvarer, men alt sammen noget, man gider kigge på," siger Dorthe Korsgaard, som er en af arrangørerne.

toejmarked 1Desuden regner hun med fem-seks andre stadeholdere.

”Der er mest dametøj, lidt herretøj og masser af sko, støvler, tasker og accessories. Der plejer ikke at være børnetøj, men det er nok fordi, der ikke bor så mange børn i vores opgang," siger Dorthe Korsgaard.

For at have ekstra god plads har arrangørerne fået lov at låne det store udstillingsrum i stueetagen, så alle burde føle sig helt trygge ved at komme til tøjmarked, og hvis de er heldige, får de også en forfriskning.

"Vi prøver at få Andersen & Maillards kaffevogn til at køre forbi, men ellers plejer husets herrer at være søde til at komme ned med kaffe og brød til os," siger Dorthe Korsgaard.

 

 

 

 

 

Man kan finde og tilmelde sig eventen på Facebook. Kig efter begivenheden: 'Luksus Second Hand i The Silo'.

  • Oprettet den .

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN