Nu bygges BIG HQ på Sundmolen

big hq ny udgave onlineByggeriet af projektet BIG HQ på Sundkaj 165 er begyndt 8. marts 2021.  Forvent støj fra pæleramning de næste par måneder.

Bygherren BIG har skrevet til alle naboer om det støjende arbejde i forbindelse med pæleramning og spunsarbejder. Arbejdet udføres fra nu og frem til medio maj. Men ikke kontinuerligt, hvilket betyder, at der vil være perioder hvor der ikke rammes og støjes. Det forventes, at arbejdet vil blive udført på hverdage i tidsrummet 08.00-17.00, og at der især i opstarts- og slutfasen kan opleves tung trafik i forbindelse med transport af byggemateriel og maskiner til og fra byggepladsen. Spørgsmål bedes stillet til Michael Kepke, e-mail - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

BIG HQ på spidsen af Sundmolen er tegnet af Bjarke Ingels Group. Hovedkontoret for den store internationale arkitekt-tegnestue bliver 27 meter og 7 etager højt.

Da politikerne blev smagsdommere
I begyndelsen af 2019 sagde medlemmerne af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg nej til stjernearkitektens eget forslag til tegnestuens nye hovedkontor. Et flertal mente at byggeriet ikke var i orden ud fra et æstetisk og klimamæssigt synspunkt.
"Det er meget sjældent, vi hiver i nødbremsen på denne måde i forhold til lokalplaner, men det her byggeri er simpelthen historisk grimt. Byggeriet skal jo stå ved indsejlingen til Københavns havn, og det passer meget dårligt ind i omgivelserne. Vi er er jo valgt på holdninger, og vores holdning er, at det er sjældent grimt", sagde Jakob Næsager (K) dengang til TV 2 Lorry.
Bjarke Ingels svarede på kritikken;
"Det er en form for kompliment at bidrage til danmarkshistorien på den måde. Og derudover kan jeg jo ikke sige andet, end at det synes jeg jo ikke. Jakob Næsager er næppe blevet valgt ind i rådhuset på grund af hans æstetiske sans. Det håber jeg i hvert fald ikke," sagde Bjarke Ingels. Han tilføjede at kritikken af byggeriets klimavenlige kvaliteter var forfejlet. Bygningen opføres i beton, lavet på en særlig energibesparende måde,

I maj 2019 vendte BIG tilbage til Teknik- og Miljøudvalget med et nyt og revideret forslag. Ændringer bestod primært af grøn beplantning af facaden og området foran kontoret. Det fik udvalget til at godkende byggeriet. Dog ikke Jakob Næsager (K), der nok engang stemte imod med denne bemærkning til Dagens Byggeri:
"Man går fra en udendørs belægning på 55 procent granit og asfalt til 45 procent, og så sætter man et par plantekasser på en trappe. Jeg er ikke imponeret, sagde Jakob Næsager.

Bjarke Ingels Group hører til blandt verdens mest hædrede tegnestuer gennem de seneste år. I København er tegnestuen blandt andet kendt og hædret for Amager Bakke, Ørestadsbyggerierne 8-tallet, VM-Husene og Bjerget, det nye Noma, Superkilen gennem Nørrebro, almenboligerne på Dortheavej og Museet for Søfart i Helsingør.

Visualisering af det kommende hovedkontor for tegnestuen BIG i Nordhavn. Foto: Bjarke Ingels Group (BIG)

 

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK