Kort Nyt - kitesurfing, havnebus, vejnavne mv.

kitesurfing sydvestpyntBy & Havn overvejer at etablere faciliteter til kitesurfing ved Nordhavnstippen, øst for Kattegatvej, fra rundkørslen hen mod jorddepotet.

Det kan både give nye muligheder og være med til at sprede kitesurfing ud over et større område, men:
"Noget sådant vil kræve afklaring af parkerings- og adgangsforhold, og relationen til den nuværende dykkerfacilitet Noas Ark, samt områdets øvrige, rekreative aktiviteter. Dette kan eventuelt kombineres med udviklingen af ny park i Nordhavn," oplyser By & Havn til kommunen.
Udmeldingen kommer i forbindelse med en ny 'Strategi for liv og udfoldelse på vandet' hvor kommunen bl.a. har undersøgt forholdene for kitesurfing i København og omegn. Dialogen med interessenterne har vist, at der f.eks. har været mindre konflikter mellem kitesurfere og badende og mellem kitesurfere og naturinteressenter. Det er sket i Amager Strandpark og på Sydstranden på Amager. Her kommer kitesurferne nogle gang i karambolage med hhv. andre strandgæster eller fredet natur.

havnebus taageHavnebus forsinket - kommer til jul
Havnebusstoppestedet i Nordhavn er forsinket. Det gælder også de nye stoppesteder ved Islands Brygge Syd samt ved Enghave Brygge. Teknik- og Miljø- forvaltningen har oplyst, at de tre stoppesteder først vil være klar i oktober 2021, hvilket svarer til en forsinkelse på ca. tre måneder. Men da havnebusserne skal oplades ved Nordhavn er der yderligeree forsinkelse her. Arriva ksla først teste lade-infrastrukturen, diverse kabler og den gribekrog, der holder havnebussen fast under opladning (automooring). Dette kan tage op til otte uger. Havnebusserne forventes derfor at kunne sejle til og fra Nordhavn senest fra december 2021, oplyser forvaltningen.

Sidste chance for at komme på eget frimærke
Fredag er sidste frist for at indsende forslag til de fem danskere, som skal trykkes på fire millioner frimærker til efteråret. Allerede nu har 1000 danskere nomineret en hverdagshelt til at komme på frimærke, og hovedstadsområdet ligger på andenpladsen med 201nomineringer. Det er første gang nogensinde, at fem nulevende, ikke-royale personer får plads på et frimærke. Personerne kan være alt fra flaskesamleren, der støtter coronaramte, over eminent sundhedspersonale, den omsorgsfulde nabo, til købmænd der hjælper og samler deres lokalsamfund. man kan nominere online. En jury med Nadia Nadim, Anne Glad, Mads Steffensen samt direktørerne for PostNord og Falck kårer de fem hverdagshelte, der kommer på frimærker. De udvalgte hverdagshelte bliver tegnet af Thomas Thorhauge fra Politiken, og tegningerne bliver udgivet som frimærker 16. september 2021 i et oplag på fire millioner.

pfa flerbrugerkontorhusPFA bygger kontorhus på hjørnet Helsinkigade/Sundkrogsgade
Lige ved siden af pensionsselskabets eget domicil.  MT Højgaard er entreprenør på den 8.600 kvm. store flerbrugerkontorejendom, og byggeriet går i gang i denne måned, skriver Børsen. Projektets pris løber op i 325 mio. kr., og det er første gang, at pensionsinvestoren får DGNB platin-certificeringen – den højeste standard inden for bæredygtighed – på et af sine byggerier. Byggeriet af kontorbygningen, der skal kunne huse op til 17 lejemål og 780 medarbejdere, forventes at stå færdigt i juli 2023.

HOFOR vil fange CO2
Både nationalt og internationalt er der aktuelt stor interesse for CO2-fangst (Carbon Capture, eller CC) fra industrianlæg og kraftværker. Der er mulighed for enten at lagre den opfangede CO2 i undergrunden eller anvende den til nye formål. For eksempel til at producere fremtidens fossilfrie brændstoffer ved såkaldt Power-to-X. Forsyningssselskabet HOFOR - som har hovedsæde i Ørestad - er gået med i klyngesamarbejdet C4, hvor en række store energiaktører i hovedstadsområdet sammen vil undersøge mulighederne for at indfange CO2 i store mængder. HOFOR mener at Amagerværket vil være et perfekt sted at lave en CC-anlæg. Men det kræver ny lovgivning i forhold til, om man må bruge biomasse til at lave CO2-fangst. Potentialet for CO2-fangst på Amagerværket er op mod 1 million ton om året. Der vil gå mindst 6-7 år, før et anlæg kan stå klar.
"Der er mange løse ender, vi skal have styr på. Der skal f.eks. være plads til at etablere et CO2-fangst anlæg tæt på Amagerværket. Det vil være en stor investering i et anlæg, som kræver en del energi at drive. Samtidig er de økonomiske rammebetingelser for etablering af CC slet ikke på plads. Et CC-anlæg i den størrelse, som vi taler om, koster i omegnen af 3-4 milliarder kr.," siger planchef i HOFOR, Charlotte Søndergren.

kronloebsoen maalsat 25 juni 2019Nyt gadenavn: Kronløbsgade
Kronløbsøen har fået et officielt navn. Den skal hedde 'Kronløbsøen'. Samtidig skal den gade, som fører ud på øen, hedde Kronløbsgade. Det har Vejnavnenævnet i Københavns Kommune besluttet. Det nye gadenavn gælder det kommende vejstykke fra Fortkaj, over broen og ud på øen. Gaden på Kronløbsøen skulle egentlig have heddet Dunkerquegade, da den ligger i forlængelse af Dunkerquegade inde på Fortkaj. Det besluttede Vejnavnenævnet i 2013. Men bygherren Kronløbsøen Projekt P/S har ønsket at gaden skulle have sit eget navn, og at navnet skulle være det samme som ø-navnet: 'Kronløbsøen'. 
Men Vejnavnenævnet mener at det vil være misvisende at fastsætte et ø-navn som vejnavn. Vejnavnenævnet ønsker derfor at selve øen navngives 'Kronløbsøen', og øens vej 'Kronløbsgade'. Vejnavnet Dunkerquegade udgår ikke, og er allerede taget i brug på vejstykket mellem Helsinkigade og Fortkaj.  Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune skulle vedtage vejnavneændringen 15. marts 2021, men sagen blev udsat.

 

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK