Webergrillen skal være ligesom de andres

altan prideflag foto BUILDNordhavn med i ny forskningsrapport om danskernes brug af altaner. Webergrillen er vigtig....

Der er langt imellen reklamernes 'Rosé på altanen' oplevelser. Men vi er glade for vores altaner, og bruger dem som til at tale i telefon på, flashe prideflag eller FCK-bannere -  og til at få frisk luft ind i lejligheden.

I Nordhavn er altanerne ud mod havnefronten meget store. Her holdes der middagsberselskaber. Og sæsonen forlænges med varmelamper.
"Vi er altid ude, vi spiser ude hver aften. Det er kun hvis det virkelig regner ind på terrassen, at vi ikke sidder herude. Men ellers så har vi ”varmerne” på, og så har vi tøj på til det, et tæppe og så kan vi altid sidde herude og spise." 

Det fortæller Helle, som er en af deltagerne i en ny forskningsrapport - 'Altaners Sociale Liv' - fra forskningsgruppen BUILD ved Aalborg Universitet København.
Den bygger på arkitektur-antropologiske feltundersøgelser omkring tre ejendomme i København. Den ene ligger på Sandkaj i Nordhavn, de øvrige på hhv. Vesterbro og Nørrebro. 
Rapporten er lavet fordi nye altaner i disse år skyder frem overalt på byens facader - mod både gården og gaden. Og både i nye bydele som Nordhavn og på ældre ejendomme i brokvartererne. Beboerne får et privat, rekreativt uderum, men hvad gør altaner ved byens fælles rum og sociale liv? Får vi et kakofonisk byrum, der domineres af de mange private udposninger, som råber om kap, snarere end en fælles offentlig orden? Det er nogle af spørgsmålene i rapporten.
"Naboerne kommer på godt og ondt tættere på hinanden. Beboerne føler et fællesskab i at ’bidrage til hyggen’ i gården med lyskæder og blomster. Samtidig influeres gadens og gårdens rum af altanernes private udposninger, og ikke blot beboerne, men også deres personlige genstande præger bybilledet," skriver forskerne.

altaner sandkaj BUILDHvem har den største grill
I Nordhavn fremhæver beboerne grillen, som noget de er glade for at have på altanen. En kvindelig beboer fra Nordhavn viste, hvordan samtlige altaner på facaden havde fået samme type store webergrill, og tilføjede, at der vist kørte en uofficiel konkurrence blandt mændene om at have den største grill. Andre beboere fortæller, at når det kommer til stykket, er det meget få gange, hvor de har siddet på altanen med et glas kølig vin i solens stråler. Pia bor i Nordhavn med sin mand og sine to sønner. Hendes mand sætter særligt pris på altanen, fordi de kan bruge den til at sidde og spise samt grille. Alligevel fortæller hun:
"Grille, det gør vi, men sidde og spise gør vi faktisk ikke. Sidste sommer gjorde vi det tre gange, denne sommer har vi ikke gjort det. Det er mere noget med, at min mand kommer hjem fra arbejde står og griller, vi andre kommer ikke derud. Når ham her [hendes søn] er vågen, vil jeg hellere være inde med ham. Hvis det er godt vejr, kan jeg måske sidde og sole, men ikke hver dag," siger en interviewperson fra Nordhavn.

Det bliver lidt liguster-agtigt
I Nordhavn har der også været nogle interne diskussioner i ejendommen omkring ophæng af forskelligt inventar, og der er kommet retningslinier for, hvilke typer varmelamper og markiser der må sættes op. Men selv uden retningslinier ses der en klar tendens til, at altaner, der ligger tæt på hinanden, møbleres med samme typer krukker, stole, grill mv.
Martin i Nordhavn beskriver, at man tydeligt kan se, hvor der bor udlændinge – her adskiller indretningen sig.
"På en måde er det ærgerligt, at man ikke bare må gøre, hvad man vil. Det bliver lidt ligusteragtigt (...) Man mangler lidt en forskellighed her. Man kommer til at ligne lidt hinanden. Og så alligevel ikke: Det der er fantastisk ved Nordhavn er, at der bor mange udlændinge. Man kan se det på altanindretningen. Næsten alle danskere sætter varmt lys op – men udlændinge sætter farvet lys op - og farvet lys på juletræet".
Han sammenligner de ensartede altaner med parcelhusenes ligusterhække og forhaver. Man kan gennem altanernes indretning holde øje med folk, ligesom man i parcelhusene kan tjekke om græsset er klippet, og hvor stor en bil der holder i carporten.
"Vi har en altan, og så er vi usynlige uden at være det. Det er lige som en ligusterhæk. Man har sit rum som stadig er lukket. Den er begrænset af det her gelænder, som dikterer grænsen – selv om det er en sikkerhedsforanstaltning". 

Den undersøgte ejendom i Nordhavn ligger ud mod Sandkaj, som om sommeren er et af Københavns foretrukne badesteder. Ikke overraskende peger altanejerne på støjen fra unge mennesker, som enten råber, hviner eller har taget deres højtalere med på havnekanten. Stuelejlighederne er hævet et stykke op over gadeniveau, som man skærmes lidt af, men støj er der stadig. Flere af beboerne i ejendommen beskriver beboerklientellet i Nordhavn som mennesker, der ikke tøver med at gribe ind, når der er noget i omgivelserne, de er utilfredse med. En beboer, der tidligere har boet på Nørrebro, siger f.eks. om beboerne i Nordhavn, at det er ”lidt mere pædagog-politi herude. Mennesker der er sådan: nok er nok”. 

Mange er flyttet fra forstæderne ind til Nordhavn med forventningen om at nyde havudsigten i fred og ro. Beboere kan sagtens finde på at gå ned på havnekanten for at bede de unge mennesker om at skrue ned for deres højtalere. Tina fra Nordhavn fortæller: "I starten kunne vi gå ned og sige, om de lige ville skrue ned og de sagde ok, og det havde vi slet ikke tænkt over. Men det er blevet anderledes nu, der er så mange, og selv politiet siger: I skal ikke gå derover, de bliver aggressive. Der har også været fester her på altanerne, som varede til kl. 6 om morgenen, hvor folk så går ned og bader".

Forskningsrapporten beskriver også, hvordan beboerne har oplevet folk der går ind i gårdene, hvor de besørger eller efterlader skrald. Der er også sket en række indbrud i kældrene. Det har resulteret i, at beboerne i Nordhavn har hyret et privat vagtværn.
"Konflikten handler ikke direkte om altaner, men altanerne er med til at eksponere beboerne for bylivet, ligesom de store altaner har givet dem en forventning om at kunne opholde sig i et privat og fredeligt uderum," skriver forskerne.

altaner gaardrum BUILDAltanen til gården bruges næsten aldrig
I Nordhavn er gårdrummet meget smalt, og der er altaner på alle facader. For de fleste af beboerne er deres anden altane ud til gaden tilstrækkelig. Dertil kommer den fælles tagterrasse, som især bliver brugt, når der inviteres til større arrangementer. På den facon har tagterrassen overtaget en del af gårdens berettigelse som uformelt fællesrum, hvor man kan komme og gå eller holde større arrangementer.
Gården bruges mere som et rum, beboerne åbner døren ud til. Registreringerne viser, at der er åben dør på 38 % af altanerne, hvor der til sammenligning er møblement på 51 % og dekoration på 9 % af altanerne. Selvom altanejerne ikke opholder sig så meget på deres altaner, så føler de alligevel, at de får adgang til et uderum. Flere beskriver, at altanen tilfredsstiller behovet for at komme ud og få frisk luft.

Alligevel er mange tilbøjelige til at se lidt skævt til naboer, som ikke indretter altanen, men blot lader den stå tom eller bruger den til rod, vasketøj, skrald, tomme øldåser og opbevaring. Det opleves af de fleste beboere som generende eller synd og skam. Men de fleste synes at overholde den uskrevne regel om at 'bidrage til hyggen'. 
”Min mand siger, at vi har pligt til, at det skal være i orden, da vi bor nede [i stueetagen], hvor folk også kommer og kigger. Vi fjerner rester, det skal se præsentabelt ud, sådan at man har lyst til at være her (...) Både for vores egen skyld og for andres øjne," siger en Nordhavn-beboer.

Altaner er 'urbane fælleslokaler'
I deres konklusion skriver forskerne bl.a. at selv om vi er tilbøjelige til at tænke på altanen som en forlængelse af vores private dagligstue, så bør de professionelle aktører som kommuner, arkitekter, bygningsejere og altanfirmaer nok snarere tænke på altanerne som 'urbane fælleslokaler på højkant'. Altaner understøtter beboernes privatliv, men de indgår i og præger også de fælles rum, hvad enten beboerne vil det eller ej.
"Som forskningsprojektet har vist, kan altaner bringe mange gode ting med sig: De tilbyder byboere lys, luft, udsigt, et pauserum, og en platform for at nyde byen lidt på afstand. I nogle tilfælde giver de endda også positiv kontakt til naboer. Hvis det kan få flere til at vælge at bo i en etagebolig i den tætte by, frem for et hus med have, kan altaner måske endda bidrage til en mere bæredygtig boligform".
Der er også potentiale i – særligt med altaner i nybyggeri – at bidrage til vertikal begrønning af byen, ved at tænke store plantekasser, vanding med tagvand mv, mere gennemgående ind i udformningen af altaner. Denne rapport har nøje beskrevet det so- ciale liv, der udspiller sig på altanerne og peger på, at deres fysiske udformning fremadrettet videreudvikles i forhold til at bidrage endnu mere til byens liv og bære- dygtighed.

ALTANERS SOCIALE LIV – ALTANERS BETYDNING FOR BOLIGLIV, NABOSKAB OG BYENS FÆLLES RUM EN EMPIRISK ARBEJDSRAPPORT AF MARIE STENDER, MAJA WOLTERS OG SIGNE RUDÅ. BUILD - AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 2021. https://sbi.dk/Pages/Altaners-sociale-liv.aspx

DEBAT:

  • Nervepirrende støj fra metroen

    henrik saleeKære Metro, Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, du blev nok født lidt for tidlig i forhold til dit kald, der køres alt for meget med tomme vogne, både om dagen, i aften- nattetimerne og her i påsken var det helt vildt med forgæves afgange.

  • Musik på Sandkaj og Konditaget

    richard sandmandI Nordhavn Avis har I skrevet om musik på Sandkaj. I har nævnt, at det drejer sig om at få brugerne til at dæmpe musikken. Det er en misforståelse.

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK