Hvornår får Nordhavn sit første træhus?

traehus oesterbrogade renderDanmarks foreløbig højeste træhus bygges på Østerbrogade. Huset på seks etager skal have 20 studieboliger. Træ er det hotteste byggemateriale lige nu, og ny teknologi gør det stærkt og brandsikkert.

Danmarks højeste træhus skal nu bygges på Østerbrogade 190. Det 22 meter høje hus på seks etager skal stå færdigt allerede næste år på hjørnet af Østerbrogade og Sionsgade. Det kommer til at rumme 20 studieboliger på 1-2 værelser. Hjørnet skal med træhusets ankomst opgraderes til et mere indbydende og grønt åndehul med mulighed for café i stueetagen og en åben parklignende have. (Illustration: Vilhelm Lauritzen Arkitekter)

Politisk krav om træ
Træ er på vej ind i byggeriet, og en ny teknologi gør det muligt at bygge næsten alle slags bygninger i træ.
For nylig afviste politikerne i Teknik- og Miljøudvalget en lokalplan for BIG Architects nye hovedsæde på spidsen af Sundmolen. Nogle af politikerne, bl.a. Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten, udtrykte et ønske om at huset blev bygget i træ i stedet for beton. Byggeprojektet er dog nu godkendt, med beton som byggemateriale.
Men med det nye materiale CLT - krydslamineret tømmer - kan det faktisk lade sig gøre at bygge højt i træ.

traehus byggeri arkitekturHurtigere og billigere
CLT fremstilles ved at lime træbrædder sammen i lag på kryds, hvilket skaber en let men meget stærk og stabil byggeklods – der i øvrigt ikke står i flammer ved brand, men forkuller langsomt.
Med CLT kan man bygge hurtigere og billigere end med stål og beton. Det er også mere bæredygtigt med et mindre CO2-aftryk, både når det produceres og når det transporteres. Træet sikrer desuden et godt indeklima, og så kan det i teorien pilles ned og bruges igen.

LÆS OGSÅ: Bibliotek af træ på Jagtvej?

Verdens højeste træhus i Norge
I Danmark har CLT indtil nu begrænset sig til små bebyggelser, men internationalt er de bæredygtige byggeklodser blevet populære til større projekter. Det gælder for eksempel Norge, hvor verdens højeste træbygning, det 85 meter høje Mjøstårnet med hotel, kontorer og boliger i 18 etager, er bygget i Brumunddal, halvanden times kørsel nord for Oslo.

Med CLT kan man bygge hurtigere og billigere end med stål og beton. Det er også mere bæredygtigt med et mindre CO2-aftryk, både når det produceres og når det transportes.

NYHEDSBREV

Bestil nyhedsbrev her, og få et hurtigt overblik over seneste nyheder. Vi udsender det et par gange om måneden.

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN