Tidskapsel lagt under DFDS-byggeriet

dfds domicil render 87Det næste firmadomicil med Øresunds-udsigt skyder op på Marmormolen. Tirsdag 28. januar var der tidskapsel-nedlæggelse for DFDS' nye hus.

PLH Arkitekter har tegnet huset, der skal ligge med udsigt til rederiets egne skibe i DFDS terminalen. Mod nord får beboerne i Marmorbyen til gengæld fjernet den udsigt.

Som grundsten er en forseglet tidskapsel med genstande fra byggeåret nu lagt under byggeriet. 

På dagen var der taler af bl.a. overborgmester Frank Jensen (S) og adm. direktør i Pension Danmark (bygherren),  Torben Möger Pedersen.

DFDS,  entreprenøren NCC og PLH Arkitekter deltog også.

”I PensionDanmark er vi meget stolte af at kunne bidrage med en moderne og bæredygtig supertanker af et domicil til DFDS. Det er et byggeri i superligaklassen, der vil blive klassificeret efter certificeringsordningen DGNB Guld," sagde, Torben Möger Pedersen.

Bygningen minder nok mere om et kydstogtskib på land end om en supertanker. 

DFDS-domicilet bliver på 12.500 kvm. i seks etager plus parkeringskælder. I alt 700 mennesker vil få deres daglige gang i byggeriet. I stueetagen vil en ny café få offentlig adgang. 

Byggeprisen er 293,5 mio. kroner. Huset er klar til indflytning i 2022.

NYHEDSBREV

 



   NORDHAVN AVIS  

  Mail: kontakt(at)nordhavn-avis.dk┃Telefon: 31 15 30 40 ┃CVR 29253315 ┃c/o Bydelsaviserne, Arne Jacobsens Allé 15, DK 2300 S.

FOR ANNONCØRER     NYHEDSBREV     E-AVIS    VELKOMMEN