Ny isbar på Göteborg Plads

moomoo isbar nordhavn instagramIsbutikken Moo Moo åbner butik på lørdag 5. marts på Göteborg Plads 13-15.

Isbaren vil have åbent dagligt kl. 13-19. Det primære fokus er hjemmelavet vegansk is, men der laves også italiensk is - sukkerfrit og/eller mælkebaseret. I butikken er der også et udvalg af iskager, kager, sandwich, juice og wraps. Fokus er på danske råvarer og komposterbart emballage. Og så arrangeres der iskurser til børn.

moomoo isbar orestad sofiaHer ses stifter af Moo Moo Isbar - Sofia Denoux - i butikken i Ørestad en travl sommerdag. (Instagram Moo Moo)Moo Moo Isbar åbnede sin første butik i 2018 i Ørestad, og fik på kort tid fik en flot modtagelse af de lokale kunder. Butikken leverer også til restauranter og caféer samt selskaber.
"Vi forsøger at holde et højt niveau på tværs af hele vores sortiment - lige fra jordbær til mango og lakrids. Vores kunder er nemlig meget kræsne. De vil kun have det bedste af det bedste. I Nordhavn er der mange unge og veletablerede familier. De sætter pris på, at livskvaliteten er helt i top. Og det forpligter," siger Nikolay Dinev, som er marketingschef for Moo Moo Isbar.

Udover den (veganske) is, serverer Moo-Moo også kager og sandwich. Lokalt på Göteborg Plads er netop færdigindrettet (billede foroven).

Ved åbningen lørdag 5. marts tager Sofia Denoux og Line Forsberg imod kl. 13-19, hvor der vil være feststemning med balloner og DJ, bobler til de voksne og små is til børnene.
 
 

butikker, cafe

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK