Ristet Rug hos COBE

ristet rug ida sonja facebook nStreetfoodkæden og brødcaféen Ristet Rug er åbnet hos Cobe Architects på Orientkaj 4. Her kan man købe varme, nylavede smørrebrødsburgere.

Ida og Sonja kommer til at styre slagets gang i den nye café i pakhus 54, som slog dørerne op 28. februar. Ristet Rug findes også på Nørrebro, Frederiksberg, i Helsingør og Odsherred, og er på vej med flere 'hubs' i løbet af 2022.  Ristet Rug leverer også catering til arbejdsplads, forening eller familie, helt ned fra 10 stk. og op tusindvis af smørrebrødsburgere.  

Bag Ristet rug står anne og Leif, et akademikerpar som i 2015 fik lyst til at kaste sig ud i den danske street food scene med deres lune smørrebrøds burgere. Det startede fra en gammel ladcykel på Dr. Louises Bro i København, og udviklede sig derfra til en større økologisk catering service, en microcafé, flere faste street boder i København Zoo og omrejsende streetfood vogne setup på festivaler og markeder i sommerhalvåret.

Ristet Rug skriver om deres primære råvare, rugbrød:
"I Danmark har vi i over 1000 år dyrket og spist rug. Rugbrød er et lækkert, sundt og hurtigt måltid, udsprunget af den danske madtradition med husmandskost og senere med de højtbelagte smørrebrød. Gennem tiden har rugbrød haft problemer med sit image. Det er groft og er bare ikke lige så sexet som de lette ciabattabrød og fuldkornsboller, der har vundet frem. Hvem har ikke minder om den lunkne sammenklapper med leverpostej, man trak op af tasken gennem hele sin skolegang? Rugbrødet mistede simpelthen sin position som konge af danskernes frokostbord til den sydlandske dronning. 
Med Ristet Rug vil vi gøre op med det hvide fluffy brød der over de seneste årtier har skubbet rugbrødet af bordet og minde alle om at rugbrød er perfekt som nærende og smagfuld fast food.  Vores brød er fyldt med fuldkornsmel, kerner og grøntsager. Det sikrer en god nærende og mættende oplevelse og giver en fantastisk smag. Netop smagen gør forskellen. Det skal nemlig være let og selvfølgeligt at vælge lunt rugbrød når man har lyst til noget lækkert, og ikke kun fordi det er sundt."

www.ristetrug.dk

orientkaj, cafe, restauranter, sundmolen

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK