Træbyggeri kan endelig komme i gang

marmorby oversigt kontorhuseI marts måned tog AP Ejendomme det første spadestik til sit byggeri på Marmormolen. Men så gik tingene lidt i stå. Kommunen skulle lige give den endelige byggetilladelse. 

Den er kommet nu, og fremover bliver der meget mere aktivitet på byggepladsen.

AP Ejendomme vil bygge en 28.000 kvadratmeter stor erhvervsejendom med massivt træ i de bærende konstruktioner på Marmorvej. Ved spadestik ceremonien i marts fortalte adm. direktør for AP Ejendomme at Københavns Kommune i første omgang havde sagt nej, da selskabet fremlagde planerne om at bygge et kontorhus på otte etager i træ.

"Den danske byggelovgivning kunne ikke tillade så højt et byggeri med bærende konstruktioner af træ. Men vi blev enige med vores samarbejdspartnere i Rambøl og Henning Larsen Architects, om at vi ikke ville give op. Så vi fortsatte dialogen, og fik til sidst kommunen til at indføre en 'ændret regelfortolkning'. Og det er vi glade for," sagde Peter Olsson.

Læs også om spadestikket: "De vil bygge otte etager i træ"

marmormolen spadestik287I dag mener han at det alligevel har været en "meget smidig proces" med Københavns Kommune at få den endelige byggetilladelse.
"Det viser, at der på forhånd er blevet udført et rigtigt godt stykke arbejde fra forvaltningen om byggeteknikken med træ samt lokalplanen, der har været med til at sikre, at alle detaljerne hurtigt og enkelt er blevet tilpasset den endelig byggetilladelse. Det er sjældent set herhjemme at bygge højere end fire etager med træ. Men med Marmormolen viser vi, at det godt kan lade sig gøre," udtaler han.


I det halve år, hvor det ikke har været muligt at gå i gang med selve byggeriet, er der blevet lavet grundvandssænkning og gavet ud til to kælderetager. Arbejdet udføres af totalentreprenøren på projektet, Pihlkonsortiet.

AP Ejendomme forventer, at den 36 meter høje bygning er klar til indvielse i løbet af 2025.

marmormolen traekonstruktion spadestik81Fakta om Marmormolen:
Højde: 36 meter
Antal kvadratmeter: 28.000
Antal etager: Otte
Hvor kommer træet fra: Europa
Hvem laver træet: Tyskland eller lande i Skandinavien + Finland
Bygningen forventes at stå klar i 2025
Byggeriet vil som minimum kunne opnå en DGNB-platincertificering og en well-certificering.

byggeri, Marmorvej, Marmormolen, ap ejendomme

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK