KARGO – Nyt hangout i den gamle skudehavn

kargo oscar L1020341Endnu en café og bar er åbnet på Ydre Nordhavn. KARGO vil skabe et uformelt og hyggeligt sted midt i det industrihistoriske klondyke på Skudehavnsvej.

Vinden er kold fra nordvest men der er læ inde i smøgen ved KARGO på Skudehavnsvej 13. Gæsterne sidder i de tykke jakker og drikker Svanholm-øl eller økokaffe fra Nordhavn Coffee Roasters.

Lige overfor ligger dieselmotorværkstedet PJ Diesel. Længere nede ad vejen finder man kunstnerværkstederne PB34 og elektrikervirksomhed PH Electric. Syd for vejen ligger den gamle skudehavn med et par broer og platforme bygget af gammelt tømmer. 

kargo L1020346Her i nummer 13 bor foodie-virksomhederne Nordhavn Coffee Roasters og TidTilØKO, som leverer økologiske dagligvarer til døren. Niclas og Oscar fra TidTilØKO fik lyst til at indrette gårdspladsen til café og bar. 

"Vi fik lov til at låne gårdspladsen af Nordhavn Coffee Roasters, hvis bare vi sælger deres kaffe," fortæller Oscar. 

De byggede en siddetrappe og et overdækket spiseområde, og satte en bar op og nogle skilte ud til vejen. Oppe på et af tagene står der en gammel Vespa Piaggio transporter med navnet KARGO på siden. Inde i gården piftes stemningen op med endnu flere af de trehjulede varevogne.

kargo andreas tine L1020349Flere finder vej
Nu er det planen at holde officiel åbning 6. maj, og så udvikle stedet til , venue med DJ's, klub og spisested.
"Jeg synes at der er fantastisk herude i det gamle havneindustriområde. Og vi kan se at flere og flere finder vej herud. For at gå tur på Nordhavnstippen eller fiske, eller bare bevæge sig rundt i området. Det er den her klondykestemning, som mange elsker," siger Oscar, 

Brug for fristeder 
Ved et af bordene sidder Tine og Andreas med en fadøl fra Svaneke Øl hver og deres hund Morfar i hundekurven. De er cyklet herud fra Amager. 
"Jeg har fisket herude og elsker det gamle havnemiljø," siger Andreas. 
Tine tror at Nordhavn kan blive til det nye 'spot' for mange københavnere denne sommer.
"Der kommer allerede flere og flere herud. Vi har intet imod at køre hele vejen fra Amager. Der er brug for sådan nogle fristeder her," siger hun.

KARGO har for tiden åbent onsdag-fredag kl. 15-22, lørdag kl. 10-22 og søndag kl. 10-18.

restauranter, butikker, kargo, skudehavnsvej, cafe

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK