Pakhus 54 søger café-operatør

orientkaj pakhus anette ingerslevPakhus 54 har ledigt lejemål til en pænt stor café på hjørnet ved Orientkaj og metrostationen. Mindre, lokale restauratører er meget velkomne til at søge.

Om et år skulle der gerne åbne en café eller lignende på det skarpe hjørne ved Orient Plads 1. Det håber i hvert fald By & Havns udlejningaafdeling, som er i fuld gang med at istandsætte og renovere Pakhus 54. Hjørnelokalet i stuetagen skal være et lokalt kaffestop og spisested. Her er der nem adgang for Sundmolens beboere og medarbejdere, fra elever på Copenhagen International School, og fra gæster som kommer fra Orientkaj metrostation og havnebussen lige over for.

Om alt går vel kan caféen åbne i 307 kvm. nyindrettede lokaler i sensommeren 2022. Indretningen er fleksibel og med synlige installationer i klassisk New Yorker stil. Der vil dog ikke være produktionskøkken, men anretterkøkken, i lejemålet.

"Stedet er helt oplagt som det lokale møedested på Sundmolen. Der hvor både medarbejdere, gæster og beboere kommer forbi. Vi håber meget at der er nogle lokale ildsjæle, som har lyst til at udvikle stedet sammen med os," siger ejendomsporteføljechef i By & Havn, Anette Ingerslev.

By & Havn er i gang med at renovere og ombygge endnu flere lejemål i Sundholms pakhuse. I Pakhus 54 kommer er der flere lejemål ledige til indflytning om et år. Blandt andet kontorer ig showrooms. Den 'hemmelige' gennemgang mellem Det Grønne Forløb og Orientkaj bliver bevaret. Her skal der være cykelparkering og et fælles outdoor træningsområde, som er åbnet for alle.

"I det næste år kommer vi til at bruge gennemgangen til byggemaskiner og opbevaring, imens vi renoverer. Men om et års tid håber vi at kunne åbne rummet som et fleksiblet flerbrugerområde med adgang for alle i kvarteret," siger Anette Ingerslev.

Læs mere om Cafélejemålet på https://byoghavn.dk/udlejning/

butikker, byliv, cafe, by&havn, orientkaj

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK