Ingen containerterminal i Nordhavn, tak

  • Allan Marouf, formand, Østerbro Lokaludvalg og Jóannes J. Gaard, formand for MiljøPunkt Østerbro
  • Debat

allan maroufDet er svært at forstå, hvorfor vi skal have en containerterminal i Nordhavn, inde i midten af København og langt fra jernbaner og godsterminaler.

Hvorfor skal vi have lastbiler med mere end 250 containere kørende til og fra Nordhavn hver dag? 

Vi har i lokaludvalget og miljøpunktet hele tiden være imod en containerterminal i Nordhavn, for miljøets og for borgerne på Østerbro og i Nordhavns skyld. Vi er ikke blevet hørt, og argumentet fra By & Havns side er, at alternativerne er for langt væk og medfører for meget CO2 på grund af længere transport. 

Vi er dog blevet opmærksom på, at den seneste undersøgelse viser, at kun 15 procent af containerne i Nordhavn er til og fra destinationer i København, resten køres ud af København – ofte for at komme igen fra logistikcentre syd for byen.

Der røg altså det sidste saglige argument for en containerterminal i Nordhavn. 

Så lad os slippe for lastbiler ind og ud af byen. Lad os bruge jorden i Nordhavn til noget bedre. 

Der er tale om forurenet jord, så vi skal nok ikke bruge den til park – selvom Naturparken i Nordhavn meget gerne må udvides – men hvad med at etablere et industri- og håndværkerområde på stedet? 

København bliver en meget bedre og mere bæredygtig by, hvis vi bruger pladsen til lokal produktion og reparationer. Det vil give mindre behov for import af nye varer fra Kina.

levantkaj, containerterminal, allan marouf

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK