Danmarks SailGP team snupper 3. plads før Nordhavn

sail gp sydneyGreat Britain Sail Grand Prix løb af stabelen i weekenden 30.-31. juli, og det danske SailGP-hold fik en fremragende optakt til næste Grand Prix i Nordhavn 19.-20. august.

Det danske SailGP-hold endte på en samlet tredjeplads ved det britiske grand prix i SailGP, som blev afholdt i Plymouth. Det er første gang, det ROCKWOOL-sponsorerede danske hold ender på podiet i SailGP.

Efter en samlet tredjeplads i de indledende sejladser skulle det danske hold kæmpe mod Australien og New Zealand i finalesejladsen. Her så det længe rigtig godt ud for den danske båd, men et skift i vinden betød, at det danske hold næsten gik i stå, mens New Zealand kunne sejle forbi og sikre sig sejren i det britiske grand prix foran Australien.

”Vi er selvfølgelig enormt stolte af, at vi endelig lander den podieplacering, men lige nu fylder ærgrelsen også lidt, da vi lå rigtig godt til i finalesejladsen. Men om et par timer, så er jeg sikker på, at det bliver stoltheden, der fylder,” siger den danske skipper, Nicolai Sehested.

Det danske hold ligger nu på en samlet femteplads efter tre grand prix stævner ud af i alt 11. Sæsonen slutter først i foråret 2023, og efter det danske grand prix venter sejladser i Frankring, Spanien, Dubai, Singapore, Australien, New Zealand og USA.

Perfekt optakt til København
Det danske hold fik med podieplaceringen en noget nær perfekt optakt til sæsonens næste grand prix, ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix på hjemmebanen i København - nærmere bestemt ud for Nordhavn 19. og 20. august.

Hele flåden af F50-katamaraner er nu på vej til dansk farvand, 

"Vi kan ikke vente med at sejle derhjemme, det bliver et episk skue at have de her vilde både i vores farvand foran tusindvis af fans og nogle af Danmarks mest ikoniske vartegn," fortsætter Sehested, som håber på at Nordhavn kan byde på en ægte festivalstemning.

”Vi ved, at det danske publikum vil komme ud og vise, hvordan vi kan lave en sommerfest. Det så vi med Tour de France-afgangen fra København tidligere på måneden, og jeg er ikke i tvivl om, at det danske idrætsmiljø vil komme ud med flaget og gøre os stolte igen. Vi glæder os helt vildt til at komme hjem og vise de danske sportsfans, hvor vild sejlsport kan være, når 24 meter høje katamaraner svæver forbi tæt på land med op til 100 km/t,” siger Nicolai Sehested.

Billetter til ROCKWOOL Denmark Sail Grand Prix kan købes på Ticketmaster.dk.

 

sailGP

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK