Cyklister: "De andre cyklister er irriterende"

  • Redaktionen
  • Godt liv

cyklisterDe fleste cyklister i hovedstadsområdet føler sig 'ofte eller ind i mellem' generet af andre cyklister i trafikken. De andre cyklister overhaler uden at give tegn, taler i mobiltelefon og kører over for rødt. 

Købehavns Politi er i gang med en større cykelkampagne for at forebygge cykelvrede og uheld på cykelstierne. Sammen med Epinion har politieti stillet cyklister i politikredsen en række spørgsmål om bl.a. cykelsikkerhed og cykeladfærd. 1.045 har svaret. Hele  70 procent af dem fortæller, at  andre cyklister ofte eller indimellem er til gene.

Kun én pct. angiver, at de aldrig er generet af andre cyklister.

Vær opmærksom og fokuseret
Det, der irriterer mest, er cyklister, der overhaler uden at orientere sig bagud, cyklister der bruger mobiltelefonen, cyklister der undlader at give tegn og cyklister som kører over for rødt lys.

"Det er vigtigt, at du er opmærksom og fokuseret på trafikken, når du cykler, så du ikke risikerer at skabe en farlig situation for dig og dine medtrafikanter," siger leder i færdselsafdelingen, Henning Pedersen.

Han kommer med en række gode råd til alle cyklister:
- Kør af sted i god tid, så du ikke skal haste gennem byen.
· Følg reglerne.
· Orienter dig og tilkendegiv, hvis du vil standse eller dreje.

Politiet er på stierne
I undersøgelsen siger 39 procent af deltagerne, at politiet bør være mere til stede i trafikken for at regulere cyklisters adfærd gennem kontrol.

Samme budskab kom fra flere deltagere på en række fysiske borgerrådsmøde, som politiet har afholdt i år. Derfor har politiet oprustet indsatsen på cykelstierne, og øget antallet af cyklende betjente:
"I Københavns Politi fortsætter vi vores øgede fokus på cyklisterne – både ved at være mere synlige på cykelstierne blandt cyklisterne og ved at øge informationen om regler og god adfærd blandt cyklister", siger Henning Pedersen.

cykling, politi

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK