Bro til Reffens streetfood rykker tættere på Nordhavn

cykelbro reffen 1 dissingweitling cowiForanalyse anbefaler, at ny af broforbindelse til Refshaleøen anlægges mellem Indiakaj og Reffens madboder.

Om fem år vil der kun være en lille cykeltur fra Nordhavn til streetfood og solnedgang på Reffen på Refshaleøen. 
Alt tyder på at en ny såkaldt stibro for cyklister og gående bliver placeret nord for Langelinie Lystbådehavn for enden af Indiakaj. Det anbefales nemlig i en foranalyse, som Københavns Kommune har fået lavet hos COWI og Dissing+Weitling. Teknik- og Miljøforvaltningen tilslutter sig anbefalingerne i analysen.

Forinden havde Folketinget lovet at bidrage med 150 mio. kroner til anlæg af broen, i forbindelse med vedtagelsen af Lynetteholm projektet. Analysen er netop landet på politikernes bord. Ingeniørerne og arkitekterne har undersøgt fem mulige placeringer, og anbefaler en forbindelse som vil fæste sig til Sjællandssiden ved Indiakaj. 

Nyt lyskryds
En af de vigtigste grunde til at anlægge brofæstet ved Indiakaj, er at det vil give de bedste forhold for især cykeltrafikken, som ventes at blive markant. Den nye bro skal dimensioneres til 25.000 cyklister og ca. 1.500 fodgængere i døgnet.

Derfor vil man bl.a. føre cykelforbindelsen ind under Langelinie og frem til den nuværende rundkørsel. Som derpå gøres til et signalreguleret kryds. 

"Med denne linjeføring kan der skabes en direkte forbindelse mellem stibroen og Indiakaj, hvorved der kan sikres et godt flow for cyklister til/fra Kalkbrænderihavnsgade, men også i retning mod Nordre Toldbod via Langelinie og til Langeliniebroen," står der i foranalysen fra COWI og Dissing/Weitling. 

cykelbro reffen 2 dissingweitling cowiBroen som den kan se ud i havnebassinet. Til højre ses havnekajen ved Nordre Toldbod, som fortsat skal kunne benyttes af større skibe. (COWI/Dissing+Weitling).

 

 

 

 

 

 

Krydstogtskibe skal igennem
Broen skal have en 5 meter bred cykelsti og en 3 meter. bred gangsti fordelt på begge sider af cykelvejen. Den samlede længde af broen forventes at blive ca. 500 meter. 

Broen kommer til at krydse et trafikeret område i Yderhavnen. Heldigvis kan  havnebusserne, havnerundfarten og mindre motorbåde passere under broen, som får en frihøjde på 5,4 meter. 

Men det kan et krydstogtskib på 200 meter ikke, hvis det skal lægge til ved Nordre Toldbod. Netop denne kaj er den mest attraktive anløbsplads for mellemstore luksusprægede krydstogtskibe, og By & Havn ønsker ikke restriktioner på størrelsen af skibe som kan anløbe Nordre Toldbod, står der i analysen.

60 meter bred åbning
Broen skal også kunne give passage for sejlbåde og større motorbåde som sejler til og fra inderhavnen. Samlet set skal broen kunne åbnes for omkring 27.800 skibspassager om året. Broen skal derfor bygges med en 'dobbelt svingbro' hvor to brofag svinges vandret  90 grader.

Der mangler 200 milllioner
Det vurderes at broen i alt vil kost 500 mio. kroner. Da der indtil nu kun er givet tilsang om 300 mio. kroner fra hhv. kommune og stat, skal der altså findes 200 mio. kroner mere, før byggeriet kan gå i gang. Går alt vel, kan broen åbne ved udgangen af 2027.

cykelbro reffen alternativerHer ses de fem undersøgte placeringer af broen. Ekspertgruppe anbefaler løsning B. (Foranalyse. COWI/Dissing+Weitling).

refshaleøen, cykling, Københavns Havn

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK