Langelinie skal totalrenoveres
Foto: atp ejendommeLangeliniekaj har siden 1935 har Langelinie været et af byens mest populære udflugtsmål. Men årene har sat sine tydelige spor og nu skal hele kajen totalrenoveres.
Arbejdet begynder 3. oktober, når krydstogtsæsonen slutter, og løber frem mod udgangen af 2024. Efter endt renovering vil Langelinie ligne sig selv, da man genopbygger den oprindelige front og genbruger den oprindelige granit.
Efter 87 år er de gamle konstruktioner nedslidte. Den eksisterende betonbundsikring på cirka 650 meter af kajstrækningen skal udskiftes, der skal etableres en ny spunsvæg med jordankre på en 1 km lang strækning, opsættes nye pullerter på 64 nye støbte pullertfundamenter. Dertil skal der etableres nyt kajudstyr som redningsstiger og redningsliner, ligesom det ny anlagt spildevandshåndteringssystemet for krydstogtskibene skal færdiggøres.
Efter renovering vil kajkanten være rykket lidt over en meter ud i vandet for at skabe plads til en ny konstruktion.
"Vi demonterer med andre ord den eksisterende granitoverbygning og placerer den efterfølgende på den nye spunsvæg. Granitten, som er blevet demonteret, bliver efterfølgende sat op oven på den nye konstruktion, så vi af respekt for den historiske strækning beholder den originale og fine granit," udtaler hans Vasehus, havnebygmester og anlægschef i By & Havn.
Renoveringsarbejdet er inddelt i to etaper Den sydlige del af Langeliniekaj er åben og tilgængelig for ét krydstogtskib, imens den nordlige del renoveres. Omvendt lukker den nordlige del når arbejdet på den sydlige del begynder i efteråret 2023.
Det kommende renoveringsarbejde bliver udført af Hercules Fundering, som er en del af NCC Infrastructure.
Læs også:
Han vil genoplive Langeliniekaj
John Michael Jensen har fået en idé, som kan gøre det lidt mennesketomme Langelinie til et levende område med boliger og byliv.
Ekstrabevilling sikrer el-havnebus til Nordhavn i 2021
De nye eldrevne havnebusser kan betjene det nye stoppested ved Orientkaj fra medio 2021. Til gengæld er stoppestedet ved Langelinie udskudt på ubestemt tid.
Slut med røg fra Oceankaj i 2021
Målet er, at have et landstrømanlæg klar i 2021. Partnerskabet vil også undersøge, hvordan der kan etableres landstrøm p Langelinie, nedsætte udledningen fra kanalrundfarten, og arbejde for bæredygtig krydstogtturisme i Østersøen.
Københavns Kommune vil kræve landstrøm
Frank Jensen vil have et anlæg til at forsyne krydstogtskibe med landstrøm på Oceankaj allerede fra 2021. På Langelinie har et anlæg dog lange udsigter