Konservative på sejltur

lynetteholmen konservative5. maj tog Folketinget hul på behandlingen af anlægsloven i forbindelse med Lynetteholmen. Konservative sejlede med By & Havn ud for at se på området.

Og man kan nok godt regne med, at de konservative kommer til at stemme JA til projektet.

De konservative folketingsmedlemmer Rasmus Jarlov, Niels Flemming Hansen, Nicolaj Bøgh og Katarina Ammitzbøll var forleden inviteret på sejltur i området, hvor Københavns Kommune og By & Havn gerne vil bygge Lynetteholmen. Med på turen var også adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn, og Lars Weiss (S), overborgmester for Københavns Kommune.

Katarina Ammitzbøl  er positiv omkring projektet, selv om hun ved, at det splitter sindene hos mange borgere. Men hun mener, at Lynetteholmen kan komme til at redde Københavns eksistens i fremtiden.
”Lynetteholmen er helt afgørende for, at vi også i fremtiden kan beskytte København. På trods af at vi hver dag arbejder for et grønnere Danmark, så ved vi, at vandstanden stiger. Gennem flere hundrede år har vi sikret København med forsvars- og befæstningsringe, så det med at udbygge København mod Øresund er ikke noget nyt. Og mens vi før i tiden forsvarede os mod fjender, så skal vi i dag forsvare os mod klimaet. Derfor er Lynetteholmen helt central for, at vi også i fremtiden overhovedet har et København oven vande," siger Katarina Ammitzbøl. 

katarina ammitzboell MF konservativeHun har fuld forståelse for at byggeriet vil give de gener for beboere og borgere.
"Det er dog prisen for, at vi bevare hovedstaden, som vi kender den i dag. Desuden er det værd at huske på, anlægget af Lynetteholmen først og fremmest vil blive bygget af den overskudsjord, som vi i forvejen har fra byggeprojekter i hovedstadsområdet," siger hun efter sejlturen.

Hun mener også at Lynetteholmen vil afhjælpe den stigende trængselsudfordring i hovedstadsområdet, hvis der også anlægges en østlig ringvej via den nye ø.
"Det vil give færre biler gennem Indre By. Lynetteholmen giver også bedre mulighed for boliger til alle, og det vil være en enestående mulighed for at vise vejen for hele verden, når det gælder klimasikring af by og land.”

lynetteholmen, katarina ammitzbøll

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK