Her er Nordhavnsparken

  • Redaktionen
  • Kultur

nordhavnsparken dgi 1Striden om den kommende park i Nordhavn spidser til. Idrætsklubber går i offensiven for Nordhavnsparken, med ikke særlig meget uberørt natur..

Flere idrætsklubber går i offensiven for deres forslag til indretning af Nordhavns kommende park. Den skal ikke hedde 'Naturpark Nordhavn', men 'Nordhavnsparken' – og have en lang række tilbud om idræt og bevægelse, mener organisationerne.

Striden om den kommende park i Nordhavn spidser til. Den ene front kalder den for Naturpark Nordhavn, og vil have masser af uberørt natur og dyreliv. 

Den anden front kalder den for Nordhavnsparken, og ønsker cykeltruter, skatebane, havnebad, oplyste løberuter, discgolf, kajakpolo, mountainbikespor og kunstgræsbane. Og snart skal Borgerrepræsentationen beslutte sig. Natur eller idræt og bevægelse til Københavnerne?

Kun natur -eller større park?
Forleden afholdt Københavns Kommune et stort borgermøde om den kommende park, og her opstod der ikke skyggen af et kompromis mellem de to fløje. Tværtimod. Nordhavns Naturvenner er en forening dannet af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og Østerbro Lokaludvalg. På borgermødet gentod de deres krav om en rigtig naturpark.
Strand, overdrev, klitter og skov skal fylde hele Nordhavns nye park,  mener foreningen Nordhavns Naturvenner, som er dannet af bl.a. Danmarks Naturfredningsforening (DN) København og Østerbro Lokaludvalg. Af samme grund skal parken selvfølgelig hedde Nordhavn Naturpark. Ifølge DN København skal naturen i Nordhavn Naturpark udvikle sig på egne betingelser.
"Det skal være en park, hvor du kan få indblik i diversitetens rigdom og udsyn over græsserne og vandet. En park, hvor du kan møde fugle, padder og andet levende i deres mange skikkelser, og hvor du kan glæde dig over de rum, som tilfældige buskadser eller træer danner på sine egne præmisser", skriver DN København.

nordhavn naturpark forslag naturvennerNordhavns Naturvenner ønsker at parken skal se sådan her ud.For andre naturvenner handler det ikke om et enten-eller, men om at parkområdet simpelthen skal gøre større, så der er plads til begge dele. 
"Københavns Kommune taler om, at området kan rumme vild natur, biodiversitet samt idræts- og fritidsfaciliteter – eller en mulig festivalplads. Det er mange ønsker til et og samme område. Den enkleste løsning er et større areal end de planlagte 28 hektar. Ellers er risikoen at naturparken bliver en grønt område, som ikke stiller nogen tilfredse," mener f.eks. Andreas Petersen, som er medlem af organisationen Verdens Skove og samtidig BR-kandidat for Konservative.

De kræver natur: Nordhavns Naturvenner er dannet af: Danmarks Naturfredningsforening København, Dansk Ornitologisk Forening, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Friluftsrådet København, Miljøpunkt Østerbro, NOAH, Verdens Skove, Østerbro Havnekomite, Østerbro Lokalråd og Østerbro Lokaludvalg.

Som at ønske Elvis tilbage
Men en større park er helt urealistisk, mener formand for idrætsorganisationen DGI Storkøbenhavn, Peder Nedergaard. Det er "lige så realistisk som Elvis’ genkomst," skriver han i et læserbrev her på Nordhavn Avis ("Nordhavn har brug for en ny fælledpark"). For resten af Nordhavn er allerede planlagt. Bl.a. skal containerterminalen flyttes ud vil Oceankaj for at gøre plads til boligbyggeri på Levantkaj.
DGI-formanden blæser i stedet blæser til kamp for at bevægelse og idræt får hovedparten af parken til rådighed. Her skal Københavnere, og især Nordhavnere, "kunne løbe sig en tur, tage en dukkert eller cykle ud på spidsen af Nordhavn og få vind i ansigtet". 

I forslaget til Nordhavnsparken fra DGI Storkøbenhavn og seks idrætsforeninger skal kun Nordhavnstippen bevares som rent naturområde. Og politikerne skal hurtigst muligt sikre, at København ikke sakker helt bagud i forhold til at sikre  idrætsfaciliteter til byens mange indbyggere. 
Ellers frygter Peder Nedergaard, at  børn og unge fra Nordhavn "henvises til de i forvejen lange ventelister på den anden side af togbanen i de eksisterende idræts- og foreningstilbud på Østerbro."  Borgerrepræsentationen skal inden årets udgang vedtage en plan for den kommende park.

De kræver idræt:
Netværket "Flere fælledparker", som står bag forslaget om Nordhavnsparken, er dannet af idrætsforeningerne B93, Boldklubben Skjold, Københavns Håndboldklub, Nordhavn IF, Hovedstadens Svømmeklub, Københavns Frisbeeklub, DBU København og DGI Storkøbenhavn.

naturpark nordhavn, nordhavnsparken

NORDHAVN AVIS • C/O BYDELSAVISERNEARNE JACOBSENS ALLE 15,1.DK 2310 ORESTAD
TEL: +45 31153040MAIL: KONTAKT(AT)NORDHAVN-AVIS.DK