Havnen får udstilling
Ny udstilling skal vise Københavns historie. Den vil åbne senere i år under arkaden på Nordre Toldbod.
Flere hundrede mødte op, da By & Havn i 2019 åbnede hovedkontoret på Nordre Toldbod på Kulturnatten. Mange kom for at opleve Havnevæsenets gamle arkiv på loftet. By & Havn erkendte, at de rådede over en historisk kulturskat af materialer om havnen, landvindingen, havnearbejderne, kajerne, broerne, frihavnen osv.
Det gamle arkiv er nu rykket fra loftet til en nyrestaureret visitationsbygning under arkaden på Nordre Toldbod, hvor en del af arkivet vil indgå en kommende udstilling om Købehavns Havn.
"Sammen med dygtige samarbejdspartnere arbejder vi netop nu på øjtryk for at realisere udstillingen, som vi forventer kan åbne i slutningen af juni," skriver By & Havn.